Græsk mytologi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Zoizit (diskussion | bidrag) skønheds ret |
Zoizit (diskussion | bidrag) lidt mere tekst |
||
Linje 48:
Geometriske mønstre på keramik fra 700-tallet f.Kr. skildrer scener fra den trojanske cyklus samt [[Herakles]] oplevelser. Disse visuelle repræsentationer af myter er vigtig af to grunde. På den ene side, bliver mange græske myter bekræftet på vaser tidligere end i litterære kilder. Af de tolv arbejder af Herakles, er den eneste opgave [[Kerberos]] som første gang optræder i tekster.<ref>Homer: ''Illiaden'', Åttende sang, [http://archive.is/20120526194909/http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin//ptext?doc=Perseus:text:1999.01.0134&layout=&loc=8.366 366-369]</ref> På den anden side dukker de første kendte repræsentationer af en myte i geometrisk kunst op flere hundrede år før den sene arkaiske poesi. I den arkaiske (ca. 750-500 f.Kr.), klassisk (ca. 480-323 f.Kr.) og hellenistiske perioder, ser det ud til at homeriske og forskellige andre mytologiske scener dukker op for at supplere eksisterende litterære beviser.
==
Grækernes mytologiske struktur forandrede sig gennem tiden for at absorbere de ændringer der var i deres egen kultur. De tidligere indbyggere på [[Balkanhalvøen]] var et jordbrugsfolk, som til skriver alle aspekter af naturen, en ond ånd. Til slut tog disse vage ånder menneskelig form og trådte ind i den lokale mytologi som guder og gudinder. Da stammer fra nord invaderede, bragte de med sig et nyt sæt guder baseret på erobring, styrke, mod i kamp og voldelig heltemod. Andre ældre guder i jordbrugsverden blandede sig med dem til de magtfulde invaderende folk eller blev ubetydelig.
Linje 65:
===Gudernes tidsalder===
====Verdens og gudernes oprindelse====
{{Se også|De græske guders stamtræ}}
[[Fil:Michelangelo Caravaggio 003.jpg|thumb|''Amor omnia vincit'' (''Kærlighed
Oprindelsesmyter eller skabelsesmyter repræsenterer et forsøg på at gøre universet forståelig i menneskelige begreber og forklare universets oprindelse.<ref name="Klattx">Klatt-Brazouski: ''Ancient Greek and Roman Mythology'', s. 10</ref> Det mest accepteret beretning om tingenes begyndelse er den der blev nedskrevet i Hesiods ''Theogonien'' starter med ''[[Chaos]]'', et gabende ingenting. Ud af tomheden opstået Ge eller [[Gaia (gudinde)|Gaia]] (jorden) og nogen andre primære guddomme
Uden mandlig assistance fødte Gaia
Dette motiv af far-mod-søn konflikt blev gentaget, da Kronos blev konfronteret af sin søn, Zeus. Fordi Kronos havde forrådt sin far, frygtede han, at hans afkom ville gøre det samme, og så hver gang Rhea fødte, tog han barnet og spiste det. Rhea hadede dette og narret ham ved at skjule Zeus og pakke en sten ind i et barns tæppe, som Kronos spiste. Da Zeus var voksen, gav han Kronos en drink, som fik ham til at kaste op, og han kaster Rheas øvrige børn og stenen op, som havde siddet i Kronos mave hele tiden. Derefter udfordrede Zeus, Kronos til krig om kongedømmet af guderne. Med hjælp fra kykloperne, som Zeus befriet fra Tartaros sejret Zeus og hans søskende til slut, mens Kronos og titanerne blev kastet ned i fængsel i Tartaros. <ref>Hesiod: ''Theogonien'', [http://en.wikisource.org/wiki/Theogony 713-735]</ref>
Zeus var plaget af den samme bekymring og efter en profeti, at et barn af hans første kone, [[Metis]], ville føde en gud "større end han" - slugte Zeus hende.<ref>{{cite book|author=Guirand, Felix|year=1987|origyear=1959|title=New Larousse Encyclopedia of Mythology|chapter=Greek Mythology|others=Trans. Richard Aldington and Delano Ames|editor=Guirand, Felix|publisher=Hamlyn|isbn=0-600-02350-8|page=98}}</ref> Hun var allerede gravid med [[Athene]] og hun brød frem fra hans hoved - fuldvoksne og klædt på til krig.<ref>Guirand, p. 108</ref>
Den tidligste græske tanke om poesi betragtes ''Theogonien'' som prototypen på den poetiske genre, den prototypiske ''mythos'' (myte), og lagde næsten magisk magt i den. [[Orfeus]], den arketypiske poet, var også den arketypiske sanger af theogonier som han brugte til at berolige
Hesiods ''Theogonien'' er ikke bare den mest fuldstændige overlevende beretningen om guderne, men også den mest fuldstændige bevaret beretningen om den arkaiske poet funktion med sin lange indledende påkaldelse
Enkelte fragmenter af disse værker overleve i citater af [[Neoplatonisme|neoplatonistiske]] filosoffer og nyligt udgravede [[papyrus]]-ruller. En af disse skriftruller, [[Derveni-papyrusen]] beviser nu at senest i 400-tallet f.Kr. eksisterede et theogonisk-kosmogonisk digte af Orfeus. Dette digt forsøger at overgå Hesiod Theogonieb og stamtræ af guderne blev forlænget bagud med Nyx (natten) som en endelig begyndelse før Uranos, Kronos og Zeus.<ref>Burkert, Walter: ''Greek Religion'', s. 236; Betegh, G.: ''The Derveni Papyrus'', s. 147</ref>
Det første filosofiske kosmologer reagerede imod, eller nogle gange bygget på, var populære mytologiske forestillinger, som havde eksisteret i den græske verden i et stykke tid. Nogle af disse populære opfattelser kan mærkes i poesi af Homer og Hesiod. Hos Homer blev jorden set på som en flad tallerken som flyder på floden Okeanos og med en hemisferisk himmel med sol, måne og stjerne over. Solen ([[Helios]]) kørte over himlen i en stridsvogn og sejlede rundt om jorden i en en gylden skål om natten. Solen, jorden, himlen, floder og vindene kunne tales til i bøn og påkaldes at vidne eder. Naturlige sprækker blev i folkemunde betragtet som indgange til det underjordiske hus Hades og hans forgængere, hjemsted for de døde.<ref name="BrAlga">{{cite encyclopedia|title=Greek Mythology|encyclopedia=Encyclopædia Britannica|year=2002}}<br />* K. Algra, ''The Beginnings of Cosmology'', 45</ref> Påvirkninger fra andre kulturer altid gav nye temaer.
====Græske guder====
{{Se også| Antik græsk religion|De tolv olympiske guder|De græske guders stamtræ}}
▲Uden mandlig assistance fødte Gaia af sig selv [[Uranus (mytologi)|Uranus]] (himlen), som derefter kunne befrugtet hende. Fra deres forening kom først [[Titan (mytologi)|titanerne]]: seks mandlige og seks kvindelige. Disse var [[Okeanos]], [[Koios]], [[Krios]], [[Hyperion (mytologi)|Hyperion]], [[Iapetos]], [[Theia]], [[Rhea (mytologi)|Rhea]], [[Themis]], [[Mnemosyne]], [[Foibe]], [[Tethys (mytologi)|Tethys]] og [[Kronos]]. Derefter fik Gaia og Uranus de enøjede [[kyklop]]erne og [[Hekatoncheirer|de hundredearmede]]. Kronos, "den klogeste, yngste og mest forfærdelige af Gaia børn" kastreret sin far og blev guderne hersker med sin søsterkone Rhea som hans rådgiver og de andre titaner blev hans hof.
▲Den tidligste græske tanke om poesi betragtes ''Theogonien'' som prototypen på den poetiske genre, den prototypiske ''mythos'' (myte), og lagde næsten magisk magt i den. [[Orfeus]], den arketypiske poet, var også den arketypiske sanger af theogonier som han brugte til at berolige søer og uvejr i [[Apollonios Rhodios]]' ''Argonautika'' og til at bevæge stenhjerter blandt underverdenens guder i sin færd til [[Hades]]. Da [[Hermes]] opfandt [[lyre]]n i de ''Homeriske hymner til Hermes'', er det første han gør at synge gudernes fødsel.<ref>''Homeric Hymn to Hermes'', [http://omacl.org/Hesiod/hymns.html 414-435]</ref>
▲Hesiods ''Theogonien'' er ikke bare den mest fuldstændige overlevende beretningen om guderne, men også den mest fuldstændige bevaret beretningen om den arkaiske poet funktion med sin lange indledende påkaldelse ar [[muse]]rne. ''Theogonien'' var også temaet for mange tabte digt, inkluderet de som tillægges Orfeus, [[Musaios af Athen|Musaios]], [[Epimenides]], [[Abaris]] og andre legendariske seere som blev brugt i private ritualer for at blive rene og mystiske ritualer. Der er indikationer på at [[Platon]] var kendt med nogen versioner af den [[Orfisme|orfeiske]] theogoni.<ref>Betegh, G.: ''The Derveni Papyrus'', 147</ref>
== [[Græske guder|Gud]]er og gudinder ==
| |||