Anton Qvam: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Bot: Datomærk skabeloner
Linje 1:
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]]) 27. apr 2015, 08:02 (CEST)}}
{{wikify|dato=marts 2013}}
[[Fil:Oaqvam.jpg|thumb|Ole Anton Qvam.]]
'''Ole Anton Qvam''' ([[5. august]] [[1834]] i [[Molde]] – [[8. juli]] [[1904]] i [[Egge]]) var en [[Norge|norsk]] [[politiker]] og [[jurist]], bror til [[Peter Qvam]], gift med [[Fredrikke Marie Qvam]].
 
Qvam blev [[student]] [[1853]], [[cand. jur.]] [[1862]]; i sine studenterår havde han forskellige [[huslærer]]stillinger og vikarierede ved højere skoler. 1863—64 var han edsvoren Fuldmægtig hos sorenskriveren i Stjør- og Værdal, tog 1863 Bevilling som Overretssagfører og autoriseredes 1867 efter aflagt Prøve som Højesteretsadvokat. Ved Giftermaalgiftermål blev han 1865 knyttet til den ansete Indherredsslægt Gram.
 
Qvam kom i disse år ind i det politiske Liv og blev snart benyttet i forskellige offentlige Tillidshverv, som han røgtede med megen Dygtighed, var saaledes Ordfører i Egge, hvor hans Gaard Gjævran ligger, i Aarene 1869—85. Allerede tidlig blev Qvam udpeget som Tingmandsemne for [[Nord-Trøndelag]]. Ved det første Valg efter Indførelsen af aarlige Storting blev han fjerde Suppleant (1871—73).
Linje 9:
Han rykkede ved det næste Valg op i Repræsentantrækken, i hvilken han oftest indtog første Plads, indtil han 1885 fraflyttede Distriktet. Paa Stortinget var han i fl. Perioder Formand i Justitskomiteen, fra 1880 Medlem af Valgkomiteen og fra 1883 af Fuldmagtskomiteen. Fra 1880 Medlem af Lagtinget var han 1882—85 sammes Præsident; som saadan præsiderede han under de præliminære Møder i Rigsretten 1883, men blev udskudt af anklagede.
 
1885 udnævnt til Sorenskriver i Guldalen repræsenterede han 1886—88 Sør-Trøndelag og var under denne Valgperiode Odelstingets Præsident. Ved Indførelsen af den ny Rettergangsorden udnævntes han 1889 til Lagmand i Frostatings Lagdømme. Da Ministeriet Steen 6. Marts 1891 dannedes, udnævntes han til Statsraad og Chef for Justitsdepartementet. Sammen med det hele Ministerium afgik han 2. Maj 1893 paa Vartpenge og udnævntes ved Udgangen af det flg. Aar til Amtmand i Nord-Trøndelag.
afgik han 2. Maj 1893 paa Vartpenge og udnævntes ved Udgangen af det flg. Aar til Amtmand i Nord-Trøndelag.
 
Han repræsenterede Sør-Trøndelag paa Stortinget 1895—97. Efter at være valgt fra Nord-Trøndelag for 1898—1901 indtrådte han 17. Febr 1898 i det andet Steenske Ministerium. I dette forestod han dels Justitsdepartementet, dels det 1900 oprettede Landbrugsdepartement. Da det Blehr’ske Ministerium 21. Apr. 1902 afløste Ministeriet Steen, blev Qvam [[Norsk statsminster i Stockholm|statsminister]] og Formand for Statsraadsafdelingen i Sthlm, hvilken Stilling han indehavde til Ministeriets Afgang 22. Oktbr 1903.
Landbrugsdepartement. Da det Blehr’ske Ministerium 21. Apr. 1902 afløste Ministeriet Steen, blev Qvam [[Norsk statsminster i Stockholm|statsminister]] og Formand for Statsraadsafdelingen i Sthlm, hvilken Stilling han indehavde til Ministeriets Afgang 22. Oktbr 1903.
 
QvamsQvam blev efterhånden en af sit Partispartis fornemste Ledereledere. For Juryens[[jury]]ens indførelse var han meget virksom, særlig 1882—85 som Formandformand i den parlamentariske Jurykommissionjurykommission. Senere indtraadteindtrådte han som Medlemmedlem i Straffelovskommissionen og i den milit. Straffelovskommission, i hvilken sidste han ligeledes var Formand. I alle disse Hverv nedlagde han et betydningsfuldt Arbejde, og leverede en væsentlig Del af de Forarbejder, hvorpaa den saa dybt indgribende Lovgivning er bygget.
 
Som Statsminister indlagde han sig Fortjeneste ved sit Arbejde paa Løsningen af de unionelle Tvistemaal og Ordningen af Konsulatsagen. I Litteraturen har han Plads navnlig ved sin Udgave af »Den norske Straffeproceslov af 1. Juli 1887 med Kommentar« (1889). I Brochurer og i Særdeleshed i Avisartikler deltog han stadig i Drøftelsen af Samtidens politiske Spørgsmaal, ligesom han i en lang Aarrække var en af Partiets dygtigste Folketalere.