Ejvind Larsen: Forskelle mellem versioner

Ejvind Larsens 30 års jubilæum på Dagbladet Information og efterfølgende 50 års fødselsdag blev fejret med udgivelsen "Mangeord" – et udvalg af ledere skrevet gennem 20 år (1965-1985) og underskrevet med den berømte signatur "el". Redigeret af Dorrit Kampmann og med forord af [[Vibeke Sperling]]. ''Kritisk, klogt og kærligt tager "el" fat på det hele: ungdomsoprør og børnepolitik, [[LO]], [[Økonomisk demokrati | ØD]] og kvindefrigørelse, [[Marx]], [[Mao]], [[Herbert Marcuse | Marcuse]], merværdi og moral, karneval og højredrejning, landbrugsbeskatning, narcissisme, religion og overenskomstsituation. For "el" er det politik alt sammen, og det hænger sammen, alt sammen.'' <ref>Bagsiden af ''Mangeord'' (1986)</ref>

Vartov fejrede Ejvind Larsens 70 års fødselsdag med en gudstjeneste og efterfølgende reception, hvor professor [[Ove Korsgaard]] udtalte: ''Gennem de sidste 50 år har Ejvind holdt tusindvis af foredrag over det ganske land. Og han har sikkert haft ligeså mange tilhørere som [[Holger Begtrup | Begtrup]], dvs. knap en halv million.'' (…) ''Når det folkelige foredrags historie bliver skrevet, vil Ejvind indtage en fornem plads blandt den kongerække af talere, der har rejst landet tyndt gennem de sidste 150 år.'' (…) ''Det er ikke for stærk at sige, at højskolen fra 1968 gennemgik en stor transformationsproces. I mit arbejde med højskolens nyere historie måtte jeg selvfølgelig prøve at indkredse, hvilke personer der i særlig grad var med til at forny højskolen og bringe den ud af krisen – dengang. Min konklusion var, at der er to personer, der må trækkes frem. Den ene er [[Ebbe Kløvedal Reich | Ebbe Reich]], den anden Ejvind Larsen.'' (…) ''Fornyelsen af højskolen tog afsæt i en ny tolkning af Grundtvig. Takket være Ebbe og Ejvind kom der en Grundtvig revival, ikke bare i højskolen, men faktisk videre ud i det danske samfund. Denne revival kulminerede med fejringen af Grundtvigs 200-års fødselsdag i 1983.'' (…) ''Jeg ved, det har bedrøvet Ejvind, at den fornyelse af højskolen, han var med til at sætte i gang, nok ikke er særlig synlig i dagens højskole. Men jeg tror det forholder sig sådan, at uden den fornyelse, han bidrog til for snart 40 år siden, så havde der ikke været meget højskole tilbage i dag.''<ref>Fra endnu ikke offentliggjort manuskript af Ove Korsgaard</ref>