Anton Qvam: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 1:
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]]) 27. apr 2015, 08:02 (CEST)}}
[[Fil:Oaqvam.jpg|thumb|Ole Anton Qvam.]]
'''Ole Anton Qvam''' ([[5. august]] [[1834]] i [[Molde]] – [[8. juli]] [[1904]] i [[Egge]]) var en [[Norge|norsk]] [[politiker]] og [[jurist]], bror til [[Peter Qvam]], gift med [[Fredrikke Marie Qvam]].
Line 11 ⟶ 10:
I 1885 udnævnt til sorenskriver i [[Guldalen]] repræsenterede han 1886—88 [[Sør-Trøndelag]] og var under denne valgperiode Odelstingets præsident. Ved indførelsen af den ny rettergangsorden udnævntes han 1889 til [[lagmand]] i [[Frostating]]s [[Lagdømme]]. Da ministeriet [[Johannes Steen|Steen]] 6. marts 1891 dannedes, udnævntes han til statsråd og chef for Justitsdepartementet. Sammen med det hele ministerium afgik han 2. maj 1893 på vartpenge og udnævntes ved udgangen af det følgende år til [[amtmand]] i [[Nord-Trøndelag]].
 
Han repræsenterede Sør-Trøndelag paa Stortinget 1895—97. Efter at være valgt fra Nord-Trøndelag for 1898—1901 indtrådte han 17. Febrfebruar 1898 i det andet Steenske Ministerium. I dette forestod han dels Justitsdepartementet, dels det 1900 oprettede Landbrugsdepartement. Da det Blehr’ske Ministerium 21. Apr. 1902 afløste Ministeriet Steen, blev Qvam [[Norsk statsminster i Stockholm|statsminister]] og Formand for statsrådsafdelingen i Stockholm, hvilken stilling han indehavde til ministeriets afgang 22. oktober 1903.
 
Qvam blev efterhånden en af sit partis fornemste ledere. For [[jury]]ens indførelse var han meget virksom, særlig 1882—85 som formand i den parlamentariske jurykommission. Senere indtrådte han som medlem i [[straffelov]]skommissionen og i den militære straffelovskommission, i hvilken sidste han ligeledes var formand. I alle disse hverv nedlagde han et betydningsfuldt arbejde, og leverede en væsentlig del af de forarbejder, hvorpå den så dybt indgribende lovgivning er bygget.
 
Som Statsministerstatsminister indlagde han sig Fortjenestefortjeneste ved sit Arbejdearbejde paa Løsningenløsningen af de [[svensk-norske union|unionelle]] Tvistemaaltvistemål og Ordningenordningen af Konsulatsagenkonsulatsagen. I Litteraturenlitteraturen har han Pladsplads navnlig ved sin Udgaveudgave af »''Den norske Straffeproceslov af 1. Juli 1887 med Kommentar«'' (1889). I Brochurer[[brochure]]r og i Særdeleshedsærdeleshed i Avisartikleravisartikler deltog han stadig i Drøftelsendrøftelsen af Samtidenssamtidens politiske Spørgsmaalspørgsmål, ligesom han i en lang Aarrækkeårrække var en af Partietspartiets dygtigste Folketalerefolketalere.
 
== Kilder ==