Anton Qvam: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 6:
Qvam kom i disse år ind i det politiske liv og blev snart benyttet i forskellige offentlige tillidshverv, som han røgtede med megen dygtighed, var således ordfører i Egge, hvor hans gård Gjævran ligger, i årene 1869—85. Allerede tidlig blev Qvam udpeget som tingmandsemne for [[Nord-Trøndelag]]. Ved det første valg efter indførelsen af årlige [[Storting]] blev han fjerde suppleant (1871—73).
 
Han rykkede ved det næste valg op i repræsentantrækken, i hvilken han oftest indtog første plads, indtil han 1885 fraflyttede distriktet. På Stortinget var han i flere perioder formand i Justitskomiteen, fra 1880 medlem af Valgkomiteen og fra 1883 af Fuldmagtskomiteen. Fra 1880 medlem af Lagtinget var han 1882—85 sammes præsident; som sådan præsiderede han under de præliminære møder i Rigsretten[[Rigsret]]ten 1883, men blev udskudt af anklagede.
 
I 1885 udnævnt til sorenskriver i [[Guldalen]] repræsenterede han 1886—88 [[Sør-Trøndelag]] og var under denne valgperiode Odelstingets præsident. Ved indførelsen af den ny rettergangsorden udnævntes han 1889 til [[lagmand]] i [[Frostating]]s [[Lagdømme]]. Da ministeriet [[Johannes Steen|Steen]] 6. marts 1891 dannedes, udnævntes han til statsråd og chef for Justitsdepartementet. Sammen med det hele ministerium afgik han 2. maj 1893 på vartpenge og udnævntes ved udgangen af det følgende år til [[amtmand]] i [[Nord-Trøndelag]].
 
Han repræsenterede Sør-Trøndelag paa Stortinget 1895—97. Efter at være valgt fra Nord-Trøndelag for 1898—1901 indtrådte han 17. februar 1898 i det andet Steenske Ministerium. I dette forestod han dels Justitsdepartementet, dels det 1900 oprettede Landbrugsdepartement. Da det Blehr’ske Ministerium 21. Apr. 1902 afløste Ministeriet Steen, blev Qvam [[Norges statsminsterstatsminister i Stockholm|statsminister]] og formand for statsrådsafdelingen i Stockholm, hvilken stilling han indehavde til ministeriets afgang 22. oktober 1903.
 
Qvam blev efterhånden en af sit partis fornemste ledere. For [[jury]]ens indførelse var han meget virksom, særlig 1882—85 som formand i den parlamentariske jurykommission. Senere indtrådte han som medlem i [[straffelov]]skommissionen og i den militære straffelovskommission, i hvilken sidste han ligeledes var formand. I alle disse hverv nedlagde han et betydningsfuldt arbejde, og leverede en væsentlig del af de forarbejder, hvorpå den så dybt indgribende lovgivning er bygget.