Vandhul: Forskelle mellem versioner

8 bytes fjernet ,  for 7 år siden
m
sprogret
m (sprogret)
 
== Menneskelig udnyttelse ==
MenneskeMennesker her udnytteudnyttet vandhuller i flererflere århunderårhundreder fxf.eks. som kapedam[[karpe]]dam, opdratopdræt af foder, brandame[[branddam]], forsking[[forskning]] og [[landbrug. De bliver stadig i dags dato brugt]].
 
For bare 60-70 år siden havde vandhullerne en meget stor betydning for den daglige drift og [[vandforsyning]] indenfor landet landbruget. Til det enkelte vandhul var knyttetofte en masseknyttet mange funktioner.
=== Vandhuller i landbruget ===
For bare 60-70 år siden havde vandhullerne en meget stor betydning for den daglige drift og vandforsyning på landet. Til det enkelte vandhul var knyttet en masse funktioner.
 
Vandhullerne blev primært anvendt til [[kvæg]]vanding. Men vandhullerne havde også funktion som en eksistentiel ejendomsforsikring: en branddam. Herudover blev de anvendt til at "vande" vognhjul på de mange forskellige vogne, der var knyttet til gården. De gamle trævognhjul tørrede med tiden ud og for at fastholde meder, spændbånd mm. kørtes vognen ud i vandhullet, da vandet her udvidede træet og således "spændte" hjulene op igen. Denne funktion krævede mindst én side, der var meget flad langt ud i vandhullet. Her skulle vognen kunne køre.
Hver enkelt gård havde et eller flere vandhuller, som en del af "driften", og mange marker hver sin mergelgrav..
 
Disse lavvandede vandhuller, til brug for mergel, kvæget og "hjulvanding", tørrede selvsagt af og til ud sidst på sommeren. Udtørringen slog alle vandlevende rovdyr ihjel, heriblandt fisk, vandkalvelarver[[vandkalv]]elarver og guldsmedelarver[[guldsmed]]elarver. Dette sikrede således næste forårs paddeyngel[[padde]]yngel mod disse farer. Udtørringen betød jo intet for haletudserne, da de på dette tidspunkt var gået på land!
 
En anden type vandhul, som blev skabt af mennesker var [[tørv]]egraven. I [[mose]]r og [[eng]]e med et tykt [[humus]]lag, blev der gravet/skåret tørveklyner, til brug som [[brændsel]]. Disse tørvegrave var lumske og som regel meget dybe og stejle, men det var fine levesteder for padder. Størstedelen af Danmarks større moser og enge har været anvendt til tørvegravning helt op til efter [[2. verdenskrig]], og endnu i dag kan man stadig se de karakteristiske, kvadratiske tørvegrave ligge spredt rundt i moserne. I dag er de dog oftest tilgroet med [[Pile-slægten|pil]] og [[birk]].
 
Alle disse menneskeskabte vandhuller, branddamme, gadekær, mergelgrave, tørvegrave var udelukkende lavet af driftsmæssige hensyn, men som en utrolig sidegevinst gavnede alle funktionerne padderne.
I dag er alle de ovennævnte funktioner uden betydning for livet på landet. Kvæget får i dag oftest vand fra drikkekopper/eller mulepumper. Moderne kvægbrug indebærer ikke nødvendigvis, at dyrene går ud på græs. Der anvendes ikke længere gamle træhjul på vognene. Jordforbedringen købes i 40 kilos [[NPK]]-sække, og branddammen er ikke længere livsnødvendig for sikkerheden. Grøfterne er blevet erstattet af nedgravede drænrør. I stedet for tørv anvendes olie og andre former for brændsel.
 
Fra starten af 50erne blev vandhullerne derfor overflødige, og man begyndte at bruge dem som gode [[losseplads]]er, hvor affald mm. lynhurtigt og nemt forsvandt fra "jordens overflade": Man fyldte vandhullerne op. De vandhuller, som ikke blev fyldt op, var nu oftest helt uden egentlig funktion, og de groede derfor hurtigt til med bl.a. pil og [[Almindelig Tagrør|tagrør]], da de ikke længere blev oprenset eller afgræsset. I andre tilfælde, hvor der var tale om et lille lavvandet vandhul, var det meget nemt at bortdræne hullet og indrageinddrage området i dyrkningsfladen. Ved at sammenligne et tilfældigt udsnit af landbrugslandet fra starten af 1900tallet med landskabet i dag, vil man således se, at over 50% af alle vandhuller er væk.
 
For de resterende vandhuller er den dynamik, der tidligere påvirkede vandhullet, således fuldstændig ophørt. En dynamik, som sikrede rene, lavvandede solskinsåbne vandhuller, der indimellem tørrede ud. De bedste levesteder for padderne var nu grusgrave[[grusgrav]]e, som sikrede rent vand og dynamik. Således finder man ofte i dag de største koncentrationer af padder nær ekstensive grusgravsområder. DesværreDet blev det i slutningen af halvfjerdserne på mode at udsætte fisk i disse rene søer, der blev omdannet til såkaldte ''[[Put and Take]]'' fiskevande. Hermed blev en stor del af disse sidste "[[refugium (økologi)|refugier]]" ødelagt som levested for padder.
 
== Vandhullers rolle i dag ==
116.911

redigeringer