Kulturværftet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m småredit
Ssn (diskussion | bidrag)
tilføjet biblioteket
Linje 15:
'''Kulturværftet''' er et [[kulturcenter|kulturhus]], der rummer [[Nordsjælland]]s største scene, spisehus, udstillingsrum, møde- og konferencefaciliteter, museum og Biblioteket Kulturværftet. De ombyggede værftsbygninger, der blev indviet den 10. oktober 2010, ligger få meter fra havnefronten i [[Helsingør]] mellem [[Kronborg]], det nye [[M/S Museet for Søfart]] og Helsingørs gamle bymidte.
Kulturværftet rummer 13.000 m2, der er tilegnet koncerter, teater, performance, events, konferencer, udstillinger, festivaler og et treetagers bibliotek fuld af bøger, spændende faciliteter og oplevelser. Kulturværftet er sammen med Kronborg, M/S Museet for Søfart, Helsingør havn og kulturhuset Toldkammeret en del af Helsingørs ambitiøse projekt [[Kulturhavn Kronborg]].
Kulturværftet lægger hvert år hus til mere end 300 kulturarrangementer, herunder en række koncerter med stjerner fra ind- og udland. Siden 2011 er CLICK festival blevet afholdt hvert år, og i august 2013 skal verdens største designpris, INDEX: Award 2013, uddeles på Kulturværftet og i den gamle Hal 14.
 
'''Biblioteket Kulturværftet''' er Helsingør Kommunes største bibliotek, som hver dag besøges af over 1000 mennesker. Biblioteket er vurderet til at være et af Europas bedste og er et levende kulturhus med arrangementer, en fantastisk beliggenhed og udsigt over Kronborg og Øresund.
 
Udover at udlåne bøger, tilbyder biblioteket også trådløst netværk og spil, musik, MAC-computere og pc’er til fri afbenyttelse. Hertil gratis adgang til store databaser, Filmstriben (film på nettet) og eReolen (e-bøger). 
 
På 1.etage er børnebiblioteket under festlig ledelse af den 1½ meter høje Bamse Hansen, som sidder foran sit hus midt i biblioteket. Han er et hit hos børn. Ligesom ”Pansertorsken”, snurretop-stolene eller andre af de overraskelser, som børnebiblioteket indeholder. Her er kort sagt universer, legekroge, værksteder og spillerum for de yngste.
 
2. etage er dedikeret til skønlitteratur, film, musik og spil: Prøv en iPad eller se en film. Her ligger også ”Grotten” med mindre arrangementer. 
 
Faglitteratur, aviser og tidsskrifter er placeret på bibliotekets øverste etage. Her er tillige al litteratur og øvrig information om Helsingør, et rum for slægtsforskere, undervisningslokale med pc’er samt studierum. 
 
== Historie ==