|
== Definition ==
Blomster er meget flotte men er mega kedelige at have i skolen:D
[[Fil:GeraniumPratense-closeup-hr.jpg|thumb|En „typisk“ blomst fra [[Rosopsida]] med 5 bæger- og kronblade, 2 x 5 støvdragere og en femdelt frugtknude (her [[Eng-Storkenæb]], ''Geranium pratense'')]] ▼Den brede definition, som ofte ses i den botaniske faglitteratur, omfatter enten udtrykkeligt<ref>Gerhard Wagenitz: ''Wörterbuch der Botanik''. 2. Auflage, Spektrum Akademischer Verlag, Heidelberg, Berlin 2003, S. 47f. ISBN 3-8274-1398-2; Schück, Schuck, Stimm: ''Lexikon der Baum- und Straucharten''. Nikol, Hamburg 2002, S. 83. ISBN 3-933203-53-8</ref> eller underforstået<ref>Manfred A. Fischer (Red.): ''Exkursionsflora für Österreich, Liechtenstein und Südtirol''. Oberösterreichisches Landesmuseum, Linz 2005, S. 90. ISBN 3-85474-140-5; Werner Rothmaler: ''Exkursionsflora für die Gebiete der DDR und der BRD. Band 2: Gefäßplanten''. 13. Auflage, Volk und Wissen VEB, Berlin 1987, S. 24. ISBN 3-06-012557-0</ref> de [[Nøgenfrøede]] planter. Det er sjældent, at man stiltiende begrænser definitionen til de [[dækfrøede]] under opregningen af blomstens dele.<ref>Siegmund Seybold (Hrsg.): ''Schmeil-Fitschen interaktiv'' (CD-Rom), Quelle & Meyer, Wiebelsheim 2001/2002, ISBN 3-494-01327-6</ref> Selv i ''[[Lehrbuch der Botanik für Hochschulen|Strasburger – Lehrbuch der Botanik]]'' betragter man blomster som noget, alle frøplanter har, omend med visse begrænsninger: „Hos frøplanterne sidder sporofyllerne næsten altid på kortskud med begrænset vækst. Den slags […] strukturer kan betragtes som blomster, selv om dette begreb oftest bliver brugt om de dækfrøedes tvekønnede sporofylstande og muligvis om nært beslægtede, fossile frøplanter.“<ref>''Strasburger'' 2002, S. 750.</ref> Tilsvarende definerer ''Lexikon der Biologie'' blomst helt kortfattet som „et kortskud med begrænset vækst, som bærer sporofyllerne“.<ref>Stikordet „blomst“ i: ''Herder-Lexikon der Biologie''. Spektrum Akademischer Verlag GmbH, Heidelberg 2003. ISBN 3-8274-0354-5</ref>
Jeg syntes at skolen burde afskaffet fordi det tager ens tid!!?
Ordenerne [[Bennettitales]] og [[Caytoniales]] er fossile repræsentanter uden for frøplanterne, som dannede blomster. Definitionen af ”blomst” svarer ganske vist også til sporofylstandene hos [[ulvefodsplanter]] og [[padderok]]ker<ref>''Strasburger'' 2002, S. 720, 723; Wagenitz: ''Wörterbuch der Botanik'' 2003, S. 47.</ref>, men de behandles ikke yderligere her.
[[Fil:LiliumBulbiferumCroceumBologna.jpg|thumb|En „typisk“ blomst hos de [[enkimbladede]] består af 2 kredse af [[blosterblad]]e og støvdragere samt en tredelt frugtknude (her [[Brand-Lilje]], ''Lilium bulbiferum'').]]
▲[[Fil:GeraniumPratense-closeup-hr.jpg|thumb|En „typisk“ blomst fra [[Rosopsida]] med 5 bæger- og kronblade, 2 x 5 støvdragere og en femdelt frugtknude (her [[Eng-Storkenæb]], ''Geranium pratense'')]]
I engelsksprogede tekster defineres ”blomst” for det meste mere snævert end det, der svarer til blomster hos de dækfrøede, f.eks. sådan: „et forkortet, kompakt og tvekønnet, reproduktivt skud, som består af megasporangier (frugtblade) og mikrosporangier (støvdragere) samt en steril, egentlig blomst (periant), dannet af mindst ét fladt, sterilt organ.“<ref>“a determinate, compressed, bisexual reproductive axis composed of megasporangia (carpels), microsporangia (stamens) and a sterile perianth composed of at least one sterile laminar organ”. G. Theißen, R. Melzer: ''Molecular Mechanisms Underlying Origin and Diversification of the Angiosperm Flower''. Annals of Botany, Band 100, 2007, S. 603–619.; det svarer ret nøje til en definition, der bygger på et overblik over litteraturen, og som findes i: Richard M. Bateman, Jason Hilton, Paula J. Rudall: ''Morphological and molecular phylogenetic context of the angiosperms: contrasting the 'top-down' and 'bottom-up' approaches used to infer the likely characteristics of the first flowers''. Journal of Experimental Botany, Band 57, 2006, S. 3471–3503. {{DOI|10.1093/jxb/erl128}}</ref>
== Morfologi ==
|
