Ejvind Larsen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 12:
==Barndom og ungdom==
===Åndens løsen er bedrifter===
Ejvind Larsen blev født i København, som søn af værkfører Bent Larsen (-1954) og kontorassistent Ragna Larsen f. Svendsen (-1993).<ref>''Blå Bog'' (2014-15)</ref>
Han voksede op på Jansvej ved Sundbyvester Plads på Amager<ref>Larsen, Ejvind: ''Samtaler med tidsånden og opråb imod den. Fra Ejvind Larsens 50 år på Information.'' Forord af Rune Lykkeberg, s. 9 (2005)</ref> i et grundtvigsk hjem præget af [[Vartov Valgmenighed]] og [[Højskoleforeningen]], [[Højskolesangbogen]], [[B.S. Ingemann]]s romaner, [[Dansk Kirketidende]], [[Kristeligt Dagblad]] og [[Berlingske Tidende]].
Senere gjorde [[Dagbladet Information]] sit indtog i hjemmet og den dengang blot 12-årig Ejvind Larsen begyndte at interessere sig for den modstandsavis, som ville vise sig at blive hans skæbne. Omtrent på samme tidspunkt stiftede han ligeledes bekendtskab med [[Shakespeare]], som ville forblive en væsentlig inspirationskilde livet igennem.<br />
Det gik tidligt op for barnet (den unge) Ejvind Larsen, at forskellen imellem ham og de fleste af hans kammerater var forældrenes grundtvigske holdning til livet: De levede på den overbevisning, at åndens løsen er bedrifter og mennesket ikke kan blive bevæget af ånden med mindre den omsættes i handling, socialt eller politisk. Mennesket er forpligtet til at tage ansvar for egne handlinger og må altid træffe enhver beslutning direkte over for Gud, frem for at tørre ansvaret af på staten, markedet eller en hvilken som helst anden myndighed over sig.<ref>
Efter folkeskoleårene, tilbragte på Skolen ved Sundet, gik Ejvind Larsen på Christianshavns Gymnasium og hans interesse kredsede især omkring skønlitteratur. Han læste ung dansk poesi og entusiasmen for teatret udmøntede sig i skuespillet ”Vi, der er unge”, der blev opført som årets skolekomedie i 1953. Det var første gang i skolens historie man veg bort fra at opsætte et allerede kendt og prøvet sceneværk og valgte i stedet at opføre et spil skrevet af en af skolens egne elever.<br />
I stykket proklameres: ''Vi der er unge, vi skal også være unge. Vi der er unge, skal ikke bare overtage de gamle sandheder om alt muligt, også om livet, uden at efterleve dem og se, om de holder''. Og stykkets instruktør, lektor og senere rektor Gustav Tolderlund-Hansen, udtalte: ''Stykket er vokset ud af den unge forfatters indgående beskæftigelse med moderne litteratur. Dels møder man den type, som vender hele den besværlige problemdebat ryggen ud fra den følelse, at både med hensyn til politik og livsanskuelse er problemerne blevet så overvældende, at almindelige små mennesker gør klogest i ikke at beskæftige sig med dem. Dels møder man nogle, som har indset, at idealisme kan være farlig, idet den ofte er et dække over egoistiske tilbøjeligheder. Først når man erkender det, kan man i ydmyghed møde sit medmenneske''.<ref>''En skole midt i byen. Christianshavns Gymnasium 75 år.'' Red. Jens Pedersen m.fl., s. 95-96, s. 127-128 (1999)</ref>
Efter studentereksamen i 1955 begyndte Ejvind Larsen at komme i den grundtvigske Studenterkreds i Vartov, fandt en plads i den daværende Tidehvervbevægelse og funderede samtidig over, om han skulle læse litteratur på universitetet eller gå journalistikkens vej. Midt i tvivlen var han dog afklaret med, at skulle han være journalist, skulle det være på [[Børge Outze]]s modstandsavis Information. Han mødte derfor op på bladets adresse i Store Kongensgade, hvor han over for daværende redaktionschef Ove Martin forklarede, at til november skulle han ind som soldat, men da han ikke rigtig vidste, hvad han ville bagefter, ville han gerne prøve at være journalist de næste par måneder. Dagen efter, den 1. september 1955, fik han lov til at starte på ”Politiredaktionen” som ulønnet medarbejder. Mødetidspunktet var klokken halv seks om morgen og arbejdet bestod i at telefonere til samtlige politi- og brandstationer i hele Storkøbenhavn, samt Falck- og Zonen-stationerne og de større stationer i Århus, Ålborg og Odense.<ref>Larsen, Ejvind: "Valgt af Information", s. 62-63. I: ''På nært hold af Information 1943-1993'' (1993)</ref> Men allerede kort tid efter fik han lejlighed til at interview digteren og højskolelæren [[Erik Knudsen]]. Artiklen udkom den 5. oktober 1955 under rubrikken ”Børnene kan meget mere end læreren”.
I årene 1957-58 gik Ejvind Larsen på [[Askov Højskole]] og blev ansat på Information. I 1959 kom hans interesse for digterkredsen omkring det litterærtidsskrift [[Heretica]] til udtryk med redigering og udgivelse af bogen "Møde med fragmenterne. Om [[Paul la Cour]]: [[Fragmenter af en dagbog]]", som forinden havde været bragt som artikelserie i Information.
I 1960 fik Ejvind Larsen lejlighed til at interviewe den daværende statsminister [[Viggo Kampmann]]. ”Jeg interesserer mig faktisk ikke saa voldsomt meget for politik” udtalte statsministeren i en samtale om kultur, religion, moral og Danmarks stilling i verden, hvor han samtidig påpegede vigtigheden af opbygning og opretholdelse af en myndige og samtalende offentlighed, som formåede at udviske skelen mellem kultur og politik. Interviewet gav genlyd og inspirerede Ejvind Larsen til, sammen med forfatter og kulturkritiker [[Bjørn Poulsen]] og digteren [[Ole Wivel]], at organisere en konference i samarbejde med kunstmuseum [[Louisiana]] og [[Krogerup Højskole]]. Mødet stod på i tre dage i efteråret 1960 og blev startskuddet til oprettelse af Ministeriet for kulturelle anliggender (senere [[Kulturministeriet]]), [[Statens Kunstfond]] og Sekretariatet for teknisk samarbejde med udviklingslandene (senere [[Danida]]).<ref>
I 1961 begyndte Ejvind Larsen at læse historie på Københavns Universitet. I 1962 udkom han med digtsamling ”Kryptofoni”, hvor digtenes til dels kodet sprog forsøger at sprænge frygtens, mistillidens og de sproglige grænser, som lægger hindringer i vejen for den sande samtale mennesker imellem. Et vigtigt tema er ligeledes forholdet til barndommen, som for ham ikke blot skal gennemskues psykologisk, men tilmed historisk, i det mennesket hverken kan vælge sine forældre, sin tid eller sit land. Disse ikke selvvalgte forudsætninger må mennesket vedkende sig, dog uden at opgive valget af de forhold man ønsker at udvikle under disse påtvungne forudsætninger.<ref>
▲Et vigtigt tema er ligeledes forholdet til barndommen, som for ham ikke blot skal gennemskues psykologisk, men tilmed historisk, i det mennesket hverken kan vælge sine forældre, sin tid eller sit land. Disse ikke selvvalgte forudsætninger må mennesket vedkende sig, dog uden at opgive valget af de forhold man ønsker at udvikle under disse påtvungne forudsætninger.<ref>Information: Aabenhus, Ole "Kryptofonisk samtale?" Interview med Ejvind Larsen, 17/11-1962</ref>
I 1963 afbrød Ejvind Larsen sine studier på Københavns Universitet, da Informations (anden) chefredaktør [[Erik Seidenfaden]] opfordrede ham til at vende tilbage til avisen, denne gang som skole- og kirkemedarbejder, hvilket ”på sand grundtvigiansk vis” viste sig at omfatte ”det historiske-universale”, herunder u-landsstof, natur og miljø, videnskab og forskning, humaniora og teologi.<ref>Larsen, Ejvind: ''Samtaler med tidsånden og opråb imod den. Fra Ejvind Larsens 50 år på Information.'' Forord af Rune Lykkeberg, s. 14 (2005)<br /
Larsen, Ejvind: "Information om Information". I: ''Information'', 31/8-2010</ref>
==Dagbladet Information (for livet) og det levende ord==
I Børge Outzens ånd og som ny udnævnt chefredaktør i 1966 mente Ejvind Larsen at avisen burde give spalteplads til samfundets mange og modsatrettede tendenser/stemmer, frem for at føre kamp for eller imod en bestemt holdning eller ideologi. Samtidig var det vigtigt for ham på den ene side at tydeliggøre og skærpe, hvad der skilte ideologierne og på den anden side at afdække partiernes taktiske tendenser i retning af afideologisering og centralisme i kamp om den politiske magt.
USAs øget involvering i [[Vietnamkrigen]] udfordrede Dagbladet Informations borgerlige udgangspunkt og konsensus blandt skribenterne om avisens indtil da ubetingede støtte til USA og [[NATO]] kunne ikke længere opretholdes. Holdningerne skærpedes og med sin kommentar ”Er danske studenter for sløve til at gøre oprør mod systemet?” (20. marts 1968) var Ejvind Larsen med til at positionere bladet som talerør og kampplads for [[ungdomsoprøret]] og venstrefløjen.<ref>Larsen, Ejvind: ''Samtaler med tidsånden og opråb imod den. Fra Ejvind Larsens 50 år på Information.'' Forord af Rune Lykkeberg, s. 14-18 (2005)</ref>
===30 års jubilæum===
Line 44 ⟶ 43:
====Samtalens mulighed og nødvendighed====
Den 28. november 1989 fik Ejvind Larsen, som den første journalist, tildelt Otto Gelsted-prisen af Det Danske Akademi og i overrækkelsestalen ”Samtalens mulighed som alternativ til formynderi” udtalte [[Villy Sørensen]]:
''Utrætteligt at kunne gentage sig selv – uden at det trætter – så det tværtimod bliver mere og mere spændende som en feuilleton-roman (af de spændende) – det vil jeg fremhæve som karakteristik for Ejvind Larsen'' (…) ''Angrebspunktet har'' (…) ''været formynderiet, undertrykkelsen hvad enten den øves i kristendommens eller i marxismens eller liberalismens eller statens navn, hvad enten den har karakter af ydre tvang eller af selvundertrykkelse, som syndsbevidsthed eller lønmodtagerbevidsthed, altså bevidsthed om at man selv ikke er god nok til at tage ansvaret for sit eget liv. Og det positive budskab har hele tiden været samtalens mulighed og nødvendighed. Samtale i bogstavelig og udvidet betydning som alternativ til undertrykkelse, aftale som alternativ til diktat. Den måde mennesker klarer problemer i dagligdagen på, gjort til norm for hele samfundet.''<ref>
===Egholtprisen===
====Tradition og fornyelse====
I 1991 modtog Ejvind Larsen Egholtprisen og ved overrækkelsesceremonien udtalte [[Ebbe Lundgaard]]:
''Din ambition har været og er grundtvigsk i sin stræben efter at gøre det danske folk til medium for syntesen mellem fortid og nutid, mellem arv og gæld, mellem tradition og fornyelse. Du stiller krav og du bærer byrder – og du inspirerer. Til med- og modsigelse.'' (…) ''Du ejer det sjældne heltemod, som består i at stå på en scene, som en talerstol – uanset dens fysiske udseende og habitus – er, og vedholdende, ofte længe, drillende, overrumplende og venligt bearbejde tilhørere og modstandere med mild, blid og pludselig skarp tale.'' (…) ''Og du bliver uanset stemningen, trægheden og modstanden, udover tilliden og enigheden, ved med en næsten sisu-agtig sejhed, indtil modstanderen enten er fordampet eller forduftet eller har overgivet sig til latter, homerisk, medvidende, høvisk – eller den latter, der skjuler, at man intet har forstået, men at det nok er sandt. Således har du bekæmpet pamperisme, politisk stivhed og konservatisme, forbrugerisme, irreligiøsitet og åndløshed.''<ref>
Lundgaard, Ebbe: "Egholtprisen 1991. Motivering for tildeling af Egholtprisen 1991 til redaktør Ejvind Larsen, Information". I: '' Højskolebladet'', Årg. 116, nr. 39 (1991)</ref> ===40 års jubilæum===
====''el'' - Den fri fabulator====
Ved Ejvind Larsens 40 års jubilæum på Dagbladet Information skrev [[Georg Metz]] i en leder med overskriften "el": ''Larsen er den fri fabulator, hvis brændstof er en utæmmelig trang til at indsamle, bearbejde og med betydelig dannelse, omfattende konkret viden og dyb indsigt i samfundsproblemer og menneskelige måder levere sit stof til tiden.'' (…) ''Larsen drejer i sine mange store øjeblikke åndeligt talt som et svinghjul, der én gang sat i gang kun standser ved trusler om vold men allerhelst lader sin egen inerti bestemme farten. Indtil det øjeblik Larsen uundgåeligt får en ny impuls, et skub og skriver videre, snakkende, råbende, grinende, spruttende.'' (…) ''Om nogen – forstår nemlig denne gudbenådede iagttager, hvad der rør sig i folkedybet og nærmeste omegn af Christiansborg og magtens andre centre. Manden er barn af det danske folkestyre og har forstand på danskernes tankegang, både den ypperlige og den trivielle. Ejvind Larsen hører græsset gro og tager sjældent fejl af nye politiske strømningers bærekraft eller det modsatte.''<ref>
===50 års jubilæum===
====Samtaler med tidsånden====
Ejvind Larsens 50 års jubilæum på Dagbladet Information blev markeret med udgivelse af "Samtaler med tidsånden og opråb imod den. Fra Ejvind Larsens 50 år på Information" – en samling artikler som giver et indblik i højdepunkterne fra 50 års journalistisk åndsarbejde. Redigeret af [[Rune Lykkeberg]], der ligeledes er ophav til bogens omfattende forord. [[David Trads]] forfattede værkets efterskrift, hvori han udtaler: ''En af efterkrigstidens vigtigste politiske skribenter. Med sit helt ufattelige engagement og sin utrættelige søgen efter bedre svar end de eksisterende har Ejvind Larsen påvirket samfundsudviklingen mere end de fleste''. [[Poul Nyrup Rasmussen]], [[Marianne Jelved]], [[Gert Petersen]] og [[Anne Grete Holmsgaard]] interviewes og beskriver Ejvind Larsens betydning for deres politiske virke.
<ref>Bogen blev anmeldt i:<br /> ''Information'': Nielsen, Arno Victor: "Verden er komplet sindssyg", 1/9-2005<br />
''Jyllands Posten'': Christensen, Johs. H.: "En levende dinosaur i dansk presse", 1/9-2005<br />
''Journalisten.dk'': Lund, Erik: "Ilt til journalistikken og inspiration til læserne fra veteran-journalist på Information", 9/11-2005<br />
''Politiken'': Jespersen, Per Michael: "Fut i ånden", 11/1-2006<br />
''Højskolebladet'': Bald, Søren: "En hyldest til Ejvind Mangeord", Årg. 131, nr. 3 (2006)<br />
''Slagmark''. Tidsskrift for idéhistorie: Nielsen, Jens Viggo: "Kom nu", nr. 47, s. 168-171 (2006)<br />
''Politiken'': Vinterberg, Søren: "Den store ordgænger", 29/4-2006</ref>
====Af en utilpasset borgerligs bekendelser====
I et jubilæums interview med Informations daværende ansvarhavende chefredaktør [[Palle Weis]] udtalte Ejvind Larsen: ''Jeg mener, at Information står for det, jeg har kaldt den fjerde mulighed. Det er hverken kapitalistisk eller socialistisk og for så vidt heller ikke den tredje vej midt imellem. Det er noget jeg forbinder med det dialogiske eller med andelsorganisering. At man kun kan forholde sig dialogisk til andre mennesker, til naturen, til skyerne, planterne og markerne.'' (…) ''For mig er økologi og demokrati et og det samme. Så det økologiske sammenbrud er også demokratiets sammenbrud.'' (…) ''Vi kan ikke finde ud af, hvordan vi kommer videre fra, at vi har frigjort mennesker så meget, som det er tilfældet, og samtidig må sørge for, at ansvaret vokser tilsvarende. Demokratiet er ikke et sted, hvor alle har det godt, nej, det er et sted, hvor alle får lov at segne under ansvarets åg og brække sig af magtens bærme. Det er ikke et specielt privilegium for statsansatte departementschefer eller børsmæglere, det er et privilegium, alle skal have, hvis det står til mig. Det handler om at være borger, og i den forstand er jeg borgerlig, utilpasset borgerlig.''<ref>
====Ejvind Larsen har gjort landsbytossen sublim====
I anledning af jubilæet skrev Palle Weis i lederen ”el-værket Larsen”: ''Spørger man jubilaren, var han ikke i tvivl, da han den 1. september 1955 gik ind ad døren til Information. Det var for livet.'' (…) ''Inspireret af det grundtvigske motto om, at ”åndens løsen er bedrifter”, mente den 19-årige Larsen at se, at lige netop Information var den avis, der som den eneste ville noget, ville omsætte ånd i handling, i politik, i fællesskab.'' (…) ''Og Information blev hans skæbne.'' (…) ''Overvældende, irriterende, grænseoverskridende, ja, direkte manipulerende er karakteristikaer, folk knytter til Larsen, når de har været udsat for ham. Med håret strittende i alle retninger og ord, der kommer som trommehvirvler, vil han dagligt delagtiggøre gudoghvermand i, på hvilke afgørende træk avisen netop denne dag har svigtet sin rolle som modstandsavisen, der skal stille de irriterende spørgsmål til magthavere af enhver afskygning. Det fik engang [[Klaus Rifbjerg]] til at sige, at ”Ejvind Larsen har gjort landsbytossen sublim”.'' (…) ''Det brænder hos Larsen, og hører man godt efter, er der også en sammenhæng. Selv om det kan være svært at få et ord indført, er der tale om dialog, for det er og bliver det vigtigste for Ejvind Larsen.'' (…) ''Det sidste ord må aldrig blive sagt, fordi tiltalen altid skal være der. På den måde er Ejvind Larsens skæbne også Informations.''<ref>
====Sandheden er en replik i en bestemt situation====
Line 77 ⟶ 78:
===70 års fødselsdag===
====Sangen om Fødselarsen====
I anledning af Ejvind Larsens 70 års fødselsdag og som afsluttende bemærkning til en anmeldelse af ”Samtaler med tidsånden og opråb imod den” skrev [[Søren Vinterberg]]: ''Ejvind Larsens betydning for journalistik og politik i dansk efterkrigstid er svær at overvurdere. Han er ofte lidt for meget, men på en måde, der tvinger andre til at yde lidt mere end lige lidt for lidt. Så når Vartov i dag åbner døren til en gudstjeneste for ”en stemme der vedholdende, indtil det irritable, har givet genlyd”, kunne de passende mellem Grundtvig-salmerne indlægge Sangen om Fødselarsen – den går på Melodien der blev ved!'' <ref>
====Reich og Larsen====
Line 84 ⟶ 85:
===75 års fødselsdag===
====Ismernes forkæmper====
Ved Ejvind Larsens 75 års fødselsdag skrev Berlingske Tidendes Jørgen Larsen i artiklen ”Talerør for tidsånden”: ''I 1989 modtog Ejvind Larsen den fornemme Otto Gelsted-pris, og på vegne af Det Danske Akademi motiverede Villy Sørensen valget ved bl.a. at opremse nogle af de holdepunkter, den produktive prismodtager siden sin tidligste ungdom har været overbevist eksponent for: Liberalisme, konservatisme, socialisme, marxisme, maoisme, freudianisme, kooperativisme, modernisme. ”Ejvind Larsen er ismernes ufortrødne og uforfærdede forkæmper. Og alt det er jo ikke helt det samme”, gjorde Sørensen opmærksom på med slet skjult ironi. Men det er just pointen. Ejvind Larsen har altid haft en sikker fornemmelse for tidsånden, og hver isme har været knyttet til sin tid.''<ref>
====Magt, afmagt og autoriteternes fald====
Politikens [[Bettina Heltberg]] skrev i artiklen ”Magt kan du kun have, hvis andre er afmægtige”: ''Er journalister magthavere? Ikke i Ejvind Larsens begreb. I to omgang, først fra 1966 til 68, så fra 1979 til 83, var han ganske vist chefredaktør ved avisen, og nogle kan med en vis bekymring huske ham fra dengang i småternet habit og læsebriller. Men magten, om jeg så må sige, udeblev, fordi den basalt ikke havde et sanseligt fundament i manden selv. Han ville altid hellere debattere end kommandere.'' (…) ''Og hvordan er han så blevet politisk kommentator? Ånd og materie hører sammen, og det er folkets eget ansvar, at det ikke siger frem, møder op, tager til genmæle, tager ansvar, taler imod. Ejvind Larsens historie er et stykke danmarkshistorie om 50’ernes opgør med gamle ideologier, om 60’ernes velstand og fulde beskæftigelse, om ungdomsoprør og krise i 70’erne, om Økonomisk Demokrati, der aldrig blev indført, om skuffende tilbagevenden til borgerlighed i 80’erne og om pluralisme, materialisme og orienteringsfattigdom i 90’erne efter Murens fald. Der skal et vist klogt hoved til at sammenfatte så meget! Og samtidig fastholde, at målet er autoriteternes fald.''<ref>
===Mands Minde-foredrag og en trosbekendelse===
Line 94 ⟶ 95:
I foråret 2014 og på spørgsmålet om, hvordan han vil beskrive sin tro, udtalte Ejvind Larsen til Kristeligt Dagbladet i interviewet ”Jeg har svært ved at kalde mig kristen”: ''Jeg tror på, at i begyndelsen var naturen, og naturen var hos Gud, og at Gud er naturen, der bliver sig selv bevidst i det naturvæsen, som kalder sig mennesket.'' (…) ''Det afgørende er, at ånden er afhængig af noget kødeligt. Selvom jeg har meget imod den kristne trosbekendelse, så slutter den netop ikke med troen på åndens opstandelse, men troen på kødets opstandelse. Der skal være kød for, at glæden, kunsten, taknemmeligheden eller det modsatte had kan opstå som psykiske fænomener. Samspillet mellem det kødelige og det åndelige kræver noget tredje. Om man kalder det religion, Gud eller noget andet, er sådan set ligegyldigt. Det afgørende for mig er, at der ud af det kommer taknemmelighed. Det er det væsentligste i tilværelsen.''
Og på spørgsmålet om, hvad har udfordret hans tro, svarede Ejvind Larsen: ''Det, der har udfordret min tro mest, er, at man har brugt Jesus til at udøve magt. For mit eget vedkommende har jeg svært ved at kalde mig kristen i betragtning af, hvad der er udøvet af forbrydelser i kristendommens navn, ud fra, hvad Jesus selv ville kalde forbryderisk. Guds magt viser sig ifølge Jesus hos dem, der ikke har magt, hos de sagtmodige og de fattige. Den viser sig i krokuskraften. Når en krokus er i stand til at bryde igennem ved forårstid. Det er ikke for at få magt, men det er den kraft, som vi alle skylder taknemmelighedsglæden over for.''<ref>
===Frie Ord, Informations Venner og et digt===
Frem til den 14. april 2015 skrev Ejvind Larsen sine ugentlige Frie Ord i den avis som blev hans skæbne og den 1. marts 2015 blev han udnævnt til æresmedlem i foreningen Informations Venner ''for sin ekstraordinære indsats for Dagbladet Information i snart 60 år og takket varmt for sit store arbejde og enestående engagement.'' <ref>Redaktionen: "Fra vores helt egen verden". I: ''Information'', 2/3-2015. http://www.information.dk/525962</ref>
[[Thorkild Bjørnvig]] udgav i sin tid digtsamlingen "Delfinen" og på titelbladet af Ejvind Larsens eksemplar skrev Bjørnvig til ham:<ref>Larsen, Ejvind: ''Samtaler med tidsånden og opråb imod den. Fra Ejvind Larsens 50 år på Information.'' Forord af Rune Lykkeberg, s. 26 (2005)</ref>
I naget er kulde, bag passiv forbitrelse<br />
| |||