Hans Henrik Thaulow: Forskelle mellem versioner

'''Hans Henrik Thaulow''' ([[10. januar]] [[1754]] på ''Gubberud'' ved [[Moss]] – [[29. september]] [[1823]]) var en [[Danmark|dansk]] [[præst]], søn af [[kancelliråd]] og [[lagmand]] ''Andreas Hansen'' og ''Anna'', født ''[[Thaulow]]''.

 

Thaulow deponerede fra [[Kristiania Katedralskole|Kristiania Skole]] [[1770]], var derpå [[huslærer]] på forskellige steder og tog [[attestats]] [[1776]]. Efter i 3 år at have været informator hos [[Fr.G. Adeler]] til [[Gimsøkloster]] blev han [[1779]] [[personel kapellan]] til Moss og [[Rygge]] og ved kaldets deling [[1790]] [[sognepræst]] til Moss. Her fra blev han [[1800]] forflyttet til [[Stadsbygden]], [[1808]] til [[Gausdal]], samme år [[provst]] over [[Gudbrandsdalen]] og døde 1823 efter kort i forvejen at have nedlagt provsteembedet. Han optrådte tidlig som en erklæret [[rationalist]] med en [[afhandling]] om [[nadver]]ens [[sakramente]], hvori han benægtede Kristi forklarede menneskenaturs [[allestedsnærværelse]] og antog, at man kunde bruge anden mad og drikke end [[brød]]et og [[vin]]en ved den hellige handling. Senere trådte han ikke frem i litteraturen, før [[Hans Hauge]]s fængsling gav ham anledning til en afhandling, hvori han naturligvis fra sit standpunkt må bedømme hele Hauges lære og gerning som [[sværmeri]]. Den har imidlertid historisk betydning ved påvisningen af den indflydelse, som [[Gerhard Seeberg]] har haft i Hauges hjembygd, og herom kunde Thaulow, der havde stået begivenhederne nær, og som uden bitterhed og hån behandler

 

== Kilder ==