Krakatau: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Drlectin (diskussion | bidrag) Update |
Drlectin (diskussion | bidrag) →Udbruddet i 1883: typo |
||
Linje 23:
Man mener at hvis man var inden for en 16 km radius ville man blive døv.
Eksplosionen menes at have været fire gange så kraftig som den hidtil største [[brintbombe]]-prøvesprængning ([[Tsar Bomba]] foretaget af [[Sovjetunionen]]) svarende til ca. 200 megatons [[TNT ækvivalent|TNT]] eller omkring 13.000 gange [[atombomb]]en ”The Little Boy Bomb”, der ødelagde [[Hiroshima]], Japan, under 2. Verdenskrig. Udbruddet anslås til at have været på niveau 6 på [[VEI|VEI-skalaen (Volcanic Exsplosivity Index)]].
[[Aske]]n blev i 80 km højde spredt over hele Jorden. Den store sky indeholdt også store mængder af svovldioxid, som reagerede med vandmolekylerne i atmosfæren og skabte syreregn, som påvirkede afgrøder i tusind kilometers omkreds. Dette skabte store problemer især for den indonesiske befolkning og medførte et stort fald i produktionen af afgrøder. Fordi askeskyen var så tyk, reflekterede den sollyset og fik den globale gennemsnitstemperatur til at falde omkring 1.2 grader celcius i de følgende 5 år. Desuden forårsagede askeskyen kraftig aftenrøde og det er foreslået, at himmelfarverne i [[Edvard Munch]]s maleri [[Skriget]] er helt naturlige.
Linje 29:
[[Lufttryk|Trykbølgen]] kunne måles på barometre over hele verden og nåede at gå hele Jorden rundt syv gange inden den stoppede. Trykbølgen blev blandt andet påvist tre gange i [[Berlin]].
Vulkanen [[Tambora]]s udbrud i 1815 er blevet beskrevet som fem gange større end udbruddet af Krakatau.<ref>[http://www.b.dk/viden/vulkanen-der-gav-hele-verden-kuldegysninger Vulkanen der gav hele verden kuldegysninger. Berlingske Viden]</ref> En eksplosion på den græske ø [[Santorini]] i det [[ægæiske hav]] i år [[1628 f.Kr.]] var omkring tre gange så voldsom som Krakataus store udbrud.
== Geografisk ==
| |||