Ejdersted: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) indsat klima |
m Linkfiks |
||
Linje 15:
Halvøen blev i senmiddelalderen styret af en landskabsforsamling med navnet Trelandets Råd. I forsamlingen deltog 36 rådmænd fra de tre ejderstedske herreder, som derfor også blev kaldt for ''seksogtrediverne'' <ref>''Et landskab med veludviklet selvstyre'', i Sønderjysk Månedskrift 7/2008</ref>. Halvøen var i denne tidsperiode et område med en stor grad af selvbestemmelse. [[Landskabet Ejdersted]] regnes også med til de såkaldte [[Landskab (Sønderjylland)|sønderjyske landskaber]], som var områder med en vis autonomi i forhold til hertugen eller kongen. Ejderfrisernes juridiske autonomi blev også bekræftet i det 1426 vedtagne [[landskabslov]] ''Kronens rette sandhed'' (på tysk ''Krone der rechten Wahrheit''). Dermed fik friserne lov til at beholde mange af deres overleverede rettigheder.
De store [[stormflod]]er i [[1362]] og [[1634]] hærgede voldsomt på halvøen. Mange [[Kog|koge]] blev oversvømmet, og store landområder forsvandt. Ved stormfloden i [[1362]] åd [[Hever strøm|Heverstrømmen]] sig nordfra gennem landet, hvorved Ejdersted for en periode igen blev til en [[ø]]. Efter den store stormflod i 1634 gik folk på halvøen lidt efter lidt fra [[Nordfrisisk (sprog)|nordfrisisk]] ([[Ejderstedfrisisk]]) over til [[Tysk (sprog)|tysk]].
I 1500-tallet bosatte mange [[Nederlandene|nederlandske]] [[mennonitter]] sig på halvøen. Nederlændere bragte blandt andet haubargen og [[ost]]eproduktionen til halvøen. Da [[Christian 3.]] i 1544 delte [[hertugdømmerne]] i en kongelig og hertugelig del, kom halvøen under den [[Slesvig-Holsten-Gottorp|gottorpske med-hertug]]. Først i 1721 efter den [[Den Store Nordiske Krig|Store Nordiske Krig]] forenedes de gottorpske dele af [[Sønderjylland]] igen med de kongelige dele.
| |||