Omar Bradley: Forskelle mellem versioner

Bradley fik sin eksamen fra West Point i [[1915]], samme årgang som [[Dwight D. Eisenhower]], og 59 andre senere generaler.

Bradley blev officer i 14. infanteriregiment, men kom ikke til at se kamp i [[1. verdenskrig]], der snart rasede i Europa. Da krigen brød ud, blev han forfremmet til [[Kaptajn (militær)|Kaptajnkaptajn]], men blev udstationeret i [[Butte]] i [[Montana]]. I august [[1918]] kom han i 19. infanteridivision, der skulle sendes til Europa, men udbruddet af [[den spanske syge]], og senere krigens ophør forhindrede dette.

I [[mellemkrigstiden]] underviste og studerede han. Fra [[1920]]-[[1924]] underviste han i [[matematik]] på West Point. I 1924 blev han forfremmet til [[Majormajor]], og gennemgik den udvidede infanteriundervisning på [[Fort Benning]] i [[Georgia]]. Efter en kort tjenestetid på [[Hawaii]] studerede han ved kommando- og stabsskolen på [[Fort Leavenworth]] i [[1928]]-[[1929]].

Fra 1929 underviste han igen på West Point, frem til [[1934]], hvor han studerede ved [[Army War College]]. Han blev forfremmet til [[Oberstløjtnantoberstløjtnant]] i [[1936]], og arbejdede i krigsministeriet direkte under hærchefen [[George Marshall]] fra [[1938]]. I februar [[1941]] blev han forfemmet til [[brigadegeneral]], og sprang dermed [[oberst]]rangen over. I februar [[1942]] fik han kommandoen over 82. infanteridivision, indtil han i stedet fik kommandoen over 28. infanteridivision i juni.

Bradley fik ikke en kommando ved fronten før tidligt i [[1943]], efter [[Operation Torch]]. Han havde fået kommandoen med VIII Korpskorps, men blev i stedet sendt til Nordafrika, hvor han skulle tjene under [[George S. Patton]]. Han blev chef for II Korps i april, og ledte korpset i de afsluttende slag i april og maj. Derefter ledte han sit korps på [[Sicilien]] i juli. Under forberedelserne til [[Operation Overlord]] fik Bradley kommandoen over den amerikanske Første ArmeArmé. Under selve invasionen, [[6. juni]] [[1944]], kommanderede han styrkerne, der gik i land ved [[Utah Beach]] og [[Omaha Beach]].

I juli planlagde han [[Operation Cobra]], udbruddet fra det allierede brohoved i [[Normandiet]]. I august var hans kommando, den nyoprettede 12. armegruppe, vokset til mere end 900,000 mand og bestod af fire armegrupper. Det var den største gruppe amerikanske soldater, der nogensinde har været underlagt en feltkommandør.

I modsætning til nogle af de mere farverige generaler fra 2. verdenskrig, så somsåsom Patton eller [[Bernard Law Montgomery|Montgomery]], var Bradley en høflig og omgængelig mand. Krigskorrespondenten [[Ernie Pyle]] bragte ham i den amerikanske offentligheds søgelys, og han blev kendt som "soldaternes general."

Efter det tyske forsøg på at dele de amerikanske styrker ved [[Mortain]] (Operation Lüttich), var Bradleys styrke den sydlige del af et forsøg på at omringe den tyske 7. hær og 5. panzerPanzer i Normandiet, ved at fange dem i [[Falaise-lommen]]. Selv om operationen kun lykkedes delvis, medførte den stadigdog massive tyske tab.

De amerikanske styrker nåede [[Siegfried-linjen]] i slutningen af september. Fremstødets omfang havde overrasket den amerikanske overkommando. Man havde ventet, at de tyske tropper ville holde stand ved de franske floders naturlige barierrerbarrierer, og fremstødet havde nu strakt den logistiske kæde lang.

Den amerikanske overkommando under Eisenhower måtte nu tage en strategisk beslutning. Bradley foretrak at angribe videre ind i [[Saarland]] og [[Ruhr-distriktet]], Montgomery argumenterede for et smalt fremstød over [[Rhinen]], så man undgik Siegfried linjenSiegfriedlinjen. Eisenhower valgte Montgomerys plan, og [[Operation Market Garden]] blev sat i værk. De delte meninger om strategien førte til et brud mellem Bradley og Montgomery.

Bradleys styrker dækkede nu en meget bred front i bakket landskab, fra [[Holland]] til [[Lorraine]], og på trods af, at det var den største allierede hærgruppe, var der problemer med at gennemføre en offensiv over en bred front, i besværligt terræn, imod en dygtig fjende, der havde fået lov at få pusten.

[[Courtney Hodges]] 1. hær var stødt på vanskeligheder ved Aachen, og [[slaget om Hurtgen-skoven]] kostede 24,000 dræbte og sårede. Længere mod syd var George Pattons 3. hær oppe imod kraftig modstand i [[Metz]]'s omfattende befæstningsværker. Mens Bradley koncentrerede sig om disse to kampområder, havde tyskerne samlet tropper og materiel til en overraskelses offensivoverraskelsesoffensiv.

Bradleys styrker blev overrasket af det tyske modangreb i [[Ardenneroffensiven]]. Pattons 3. hær løsrev sig fra kampene i Saarland, rykkede 90 km bort til den nye front i [[Ardennerne]], og angreb den tyske sydlige flanke, og brød belejringen af [[Bastogne]].

I marts 1945 brød Bradleys styrker igennem de tyske linjer, krydsede Rhinen og gik ind i tysklandsTysklands industrielle hjerte: Ruhr-distriktet. En aggressiv udnyttelse af gennembruddet førte til, at Bradleys styrker indtog en bro over Rhinen ved [[Remagen]]. Bradley udnyttede hurtigt muligheden for at krydse floden, og udgjordeudførte snart den sydlige del af en enorm knibtangsmanøvre, der omringede de tyske styrker i Ruhr. Mere end 300,000 tyske soldater blev taget til fange. De amerikanske tropper mødte de [[Sovjetunionen|sovjetiske]] tropper nær Elben i midten af april. Da Tyskland overgav sig, bestod 12. armegruppe af fire hære (1., 3., 9. og 15.) og talte over 1,3 millioner mand.