Jobst von Scholten: Forskelle mellem versioner

Efter [[freden i Traventhal]] ([[18. august]] 1700) fik Scholten tillige inspektion over infanteriregimenterne i [[Holsten]] og [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], og i begyndelsen af [[1701]] blev han generalløjtnant. Men da der nogle måneder senere blev sendt et hjælpekorps til [[Nederlandene]] i sømagternes sold, fik Scholten ansættelse som næstkommanderende ved korpset; tillige blev han chef for den til dette hørende 2. bataljon af Prins Carls Regiment. I [[Slaget ved Höchstädt|slagene]] ved [[Höchstädt]] ([[1704]]) og [[Slaget ved Ramilliers|Ramilliers]] ([[1706]]) og ved adskillige belejringer vandt han navn som en tapper og omsigtsfuld troppefører og først og fremmest som en kyndig ingeniør. Han førte under [[hertug]] [[Carl Rudolph af Württemberg-Neuenstadt]]s fraværelse gentagende kommandoen over de danske tropper og optrådte med bestemthed for at hævde disses [[traktat]]mæssige rettigheder mod overgreb fra hans landsmænd hollændernes side. I begyndelsen af [[1708]] trådte han imidlertid efter eget ønske ud af dansk tjeneste, uvist hvorfor.