Fristaten Congo: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Grænser og landskabelige forhold: Sprogret Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet, delvist fra svensk wiki |
||
Linje 70:
== Baggrund ==
En i 1876 dannet "Internationale afrikanske association" (''Association Internationale Africaine'') med kong Leopold 2. som præsident havde som arbejdsfelt Østafrika fra kysten til de store søer. Men efter, at Stanley den 12. august 1877 var trængt tværs over Afrika frem til Atlanten samt påvist Kongoflodens løb og dets enorme bækkens rigdomme, syntes dette område mere egnet som operationsfelt, hvorfor Leopold 2. den 25. november 1878 i Bruxelles dannede "''Comité dé'tudes du Haut-Congo''", som påbegyndte besiddelsestagningen af Kongoområdet. Stanley anlagde stationen Vivi i august 1879, og denne blev fulgt op med over 30 stationer mellem Kongoflodens munding og Stanley-faldene (december 1883) samt i Kuilu-Niadi-området, og en stribe aftaler blev indgåede med
At det lykkedes den belgiske konge således personligt at erhverve sig et så stort område i Afrika må ses i lyset af datidens politiske stodmagtsspil: Frankrig så hellere, at det gik til det lille Belgiens konge frem for til Storbritannien, det samme mente tyskerne, og briterne var imod, at fransmændene fik den store koloni. Den amerikansk-britiske opdagelsesrejsende [[Henry Stanley]] var blevet hyret avf Leopold efter, att Stanley havde rejst gennem Afrika fra øst til vest og fundet [[Kongofloden]]s kilder. Stanley kunne med sine særlige kundskaber og ekspertice propagandere for, at hele det store centralafrikanske område skulle høre under en og samme administrator for, at de talrige bifloder derved på bedste måde skulle kunne udnyttes som transportveje. Efter, at Stanley havde overbevist Europas dignitarer under [[Berlinkonferencen]] i [[1884]], besluttedes det, at det Internationale Afrikaselskab (''Association Internationale Africaine''), hvis leder Leopold var, skulle forvalte Kongo. Meningen var, at [[frihandel]]en skulle sikres, og der blev givet indtryk af, at selskabet ville sikre en filantropisk forvaltning med beskyttelse af plantevækst og dyreliv samt de indfødte. Imidlertid var Afrikaselskabet i praksis et luftkastel, der ikke afholdt møder i årevis, så Leopold kunne i selskabets navn handle, som det passede ham.
== Grænser og landskabelige forhold ==
| |||