23.501
redigeringer
Pugilist (diskussion | bidrag) (→Saltvandsmarsk: exit fejlagtigt wikilink, der er dækket af øvrige) |
Weblars (diskussion | bidrag) (→Brakvands- og ferskvandsmarsk: links) |
||
[[Fil:USGS image cropped.jpg|thumb|Brakvands- og ferskvandsmarsk (principtegning).]]
Der findes store områder med brakvands- og ferskvandsmarsk langs kysterne af [[Ringkøbing Fjord]] og [[Nissum Fjord]]. Bedst er forholdene undersøgt ved Ringkøbing Fjord. I fortiden var fjorden mere åben mod havet, vandet var mere salt vand, og der var tidevand. Senere er fjorden i større og større grad blevet afspærret, så fjorden ikke længere er tidevandspåvirket, ligesom saltholdigheden er faldet. Sedimentaflejringen foregår derfor kun ved højvande, der forårsages ved vestenvind og stærk tilstrømning fra åerne. Vandet indeholder kun små mængder faste bestanddele, og slikken indeholder kun få uorganiske stoffer, den dannes væsentlig af 'affald' fra fjordens [[plankton]]. Bundfældninger af sediment er derfor nu langt svagere end tidligere. I den sydlige del af fjorden findes brakvandsmarsk. Som første sliksamler virker en sparsom vegetation af [[Børstebladet Vandaks|vandaks]] (''Potamogeton pectinatus'') og [[Almindelig Havgræs|havgræs]] (''Ruppia maritima''). Når bunden med disse planters hjælp er højnet noget, indfinder sig tuer af
Mange steder i Tyskland og Holland ligger overfladen betydelig under flodvandstanden, så afløb kun kan finde sted gennem [[sluse]]r ved ebbetid. Flere steder, særlig i Holland, ligger den endog under ebbens vandstand, så vandet kun kan fjernes ved pumpning, Et stykke marsk, der er omgivet af et dige, kaldes en [[kog]] eller ''polder''. Med brede grøfter er kogen opdelt i mindre stykker, ''fenner''. De inddigede enge har et lavt, men tæt plantedække. Ved [[Højer]] er de dominerende planter ''[[Poa pratensis]]'', ''[[Lolium perenne]]'' og ''[[Trifolium repens]]'', altså en ganske anden vegetation end på den ubeskyttede marsk.
== Noter ==
|