Fristaten Congo: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m →Gummiproduktionen og -handelen: sprogret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet, fra svensk wiki |
||
Linje 135:
Hæren bestod 1896 af omkring 12.000 mand (8.000 udskrevne og 4.000 hvervede) fordelt på 16 kompagnier og ledede af belgiske officerer. Marinen bestod af 7 dampskibe på nedre og 12 på øvre Kongo.
==Protesterne starter==
Gevindsterne voksede stadig mere under 1900-ernes første årti, men grusomhederne fik stadig mere opmærksomhed blandt besøgende, som ikke troede deres øjne, og som ikke kunne holde ud at tænke på det, de så. En af de første var en sort amerikaner, George Washington Williams, som var rejst til Kongo i et idealistisk formål. Hans ønsker havde sammenfaldet med de sydstatsfolk i Amerika, hvis [[racisme|racistiske]] synspunkter gik ud på, at de frigivne amerikanske slaver skulle rejse tilbage til Afrika. Washington havde også propaganderet for dette men kunne ikke svare på nogen som helst spørgsmål om Afrika og Kongo, derfor rejste han dertil for at se hvorledes, der var. Han blev forfærdet over det, han så. Hans protester i diverse trykte brochurer, som spredtes i Europa og USA, blev dog effektivt neutraliserede af Leopold. Den næste protesterende mod Leopolds Kongo var også han sort amerikaner ved navn William Sheppard. Ingen af dem blev dog taget alvorligt.
Men også andre havde set hvad, der foregik, blandt andre forfatteren Joseph Conrad, og senere også den britiske [[konsul]] (egentlig irer) i Kongo, [[Roger Casement]]. Men sin største kritiker fik Leopold i den britiske journalist [[Edmund Morel]], som arbejdede i et britiskt [[rederi]] i Liverpool, hvilket havde kontrakt med Kongostaten. Han så, at der kom råvarer til en høj værdi til Europa men at ingen produkter andet end soldater og geværer sendtes tilbage. Han anede hvad, som pågik, at kun slavearbejde kunne forklare de enorme gevindster. I sit tidskrift ''West african mail'' begyndte Morel at kritisere Leopolds styre i Kongo intensivt, og under årene, som fulgte, skulle proteststormen vokse som en lavine. Flere besøgende i Kongo indgav information og dokumenter til Morel, som selv aldrig besægte Kongo (det gjorde for øvrigt Leopold heller ikke). Alle fra [[missionær]]er til militærfolk og ansatte i firmaer fandt sig tvungne til at fortælle om den elendighed, de havde set i Kongo, og Morel udviste en utrættelig målrettethed i sin kamp. En anden person, som bidrog til at henlede opmærksomheden på situationen, var den britiske baptist [[Alice Harris]], som dokumenterede overgrebene, hun bevidnede.<ref>{{webbref |url=http://www.enotes.com/genocide-encyclopedia/king-leopold-ii-congo |titel=Genocide and Crimes Against Humanity: King Leopold II and the Congo}}</ref>
I [[1904]] dannede Edmund Morel sammen med Roger Casement organisationen CRA, [[Congo Reform Association]], og denne organisation voksede til en massebevægelse over hele verden. Massemøder blev afholdte i de store byer i Amerika, i Europa og endda i Australien. Billeder af børn med afhuggede hænder vakte vrede og medlidenhed. Den folkelige opinion begyndte for første gang i 1900-tallet at visa sin magt over magthaverne. Politikere, biskopper, aristokrater og forfattere som [[Mark Twain]] og [[Arthur Conan Doyle]] deltog i Morels organisation og blev nære venner af ham.
== Våben ==
| |||