Fristaten Congo: Forskelle mellem versioner

I 1890-erne og det første årti af 1900-tallet blev den eftertragtede råvare naturgummi i stedet for elfenben. [[Gummi]] blev efterspurgt stadig mere i Europas industrier, hvor det anvendtes som isoleringsmateriale og til cykeldæk med mere. Efter, at gummi kunne dyrkes på [[plantage]]r og dyrkningen blev systematisk organiseret, skaffede dyrket gummi og gummi udvundet fra gummitræenes ranker i jungelen enorme fortjenester. Leopolds held var, at der i Kongo fandtes en stor mængde af gummitræer. Gummi blev nu indsamlet med ubeskrivelig hårdhed og intensitet. Leopolds kolonialhær hed "Force publique" og bestod af kongolesere, som var blevet hvervet med tvang eller frivilligt. De ledtes af en mindre gruppe af hvide fra hele Europa, blandt andre Sverige, men især fra Belgien. Disse ledere gjorde storartet karriere i Afrika, hvilket almindelige mennesker ikke kunne gøre tilsvarende i datidens Europa. "Force publique" tvang de indfødte ud i skovene for at indsamle det sirupsgtige gummi fra lange [[ranke]]r på gummitræerne. De blev tvungne til at opfylde en vis kvote, og de, som ikke gjorde det, blev straffede brutalt med pisk eller på anden vis. De kunne eksempelvis blive tvunget til at spise gummi.

 

 

Et af de mere makabre indslag i Leopolds jagt på gummi var, at man var beordret til at spare på sine kugler, og derfor var "Force publique" instrueret om, at for hver kugle, som blev afskudt enten mod vilde indfødte, som forsøgte at undgå at blive tvunget ud i skoven eller mod rebeller, måtte de forevise en højrehånd, det vil sige, at hvis en soldat kom til basen om aftenen og havde anvendt tre patroner, skulle han også have tre afhuggede højrehænder med sig. Dette for at kuglerne ikke skulle sløses på dyr. Når man ramte forbi, var man tvunget til at hugge hånden af på et levende menneske, ikke sjældent et barn.