Det armenske folkedrab: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet, fra norsk wiki |
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet, fra norsk wiki |
||
Linje 8:
Den 23. april 2015 blev de dræbte armenere [[helgenkåret]] af [[Karekin II]], overhovedet for [[Den Armenske Apostolske Kirke|den armensk-ortodokse kirke]].<ref>{{Cite news | author = Laura Cæcilie Jessen | title = Alle ofre for det armenske folkedrab er blevet helgenkåret | publisher = [[Kristeligt Dagblad]] | date = {{date|2015-4-24}} | url = http://www.kristeligt-dagblad.dk/det-armenske-folkedrab-1915/alle-ofre-det-armenske-folkedrab-er-blevet-helgenkaaret | accessdate = {{date|2015-4-25}}}}</ref>
==
[[Fil:Ismail Enver.jpg|thumb|[[Enver Pasja]].]]
Et mindre armensk oprør i Bitlis-provinsen blev slået ned i 1894, men der kom flere armenske oprør. Der er blevet rapporteret om armenske grupper, som angreb landsbyer og dræbte civile i det osmanniske rige for at danne en selvstændig armensk stat<ref name=TyrkiskUD>
[http://www.mfa.gov.tr/data/DISPOLITIKA/ErmeniIddialari/ArmenianClaimsandHistoricalFacts.pdf Tyrkias utenriksdepartement: «Armenske påstander og historiske fakta»]</ref>,
og mange af disse samarbejdede med både Rusland, England og Frankrig. Den 4. marts 1896 beskrev Williams fra det britiske konsulatet dette således:
:''"The Dashnaks and Hunchaks have terrorized their own countrymen, they have stirred up the Muslim people with their thefts and insanities, and have paralyzed all efforts made to carry out reforms; all the events that have taken place in Anatolia are the responsibility of the crimes committed by the Armenian revolutionary committees."<ref name=TyrkiskUD/>
Armenske samfund over hele riget blev i de tre påfølgende år mål for forskellige angreb. Der findes ikke bevis for, at det var regeringen, som stod bag, men den undlot også at beskytte dem. Det bliver anslået, at 80.000 - 300.000 armenere blev dræbte fra 1894 til 1897.
Blot fem år før 1. verdenskrig tog "[[Ungtyrkerne]]" magten. Denne bevægelse opstod blandt hemmelige foreninger af progressive studenter og militære kadetter med uens etnisk baggrund. De kom til magten i Det osmanniske Rige ved en "fredelig" revolution i [[1908]]. Sultan [[Abd-ul-Hamid 2.]] ville ikke sende sine styrker mod de revolutionære, selv om han stod stærkere, i frygt for at det svækkede riget kunne blive endnu mere svækket af en borgerkrig. Den gamle sultan Abd-ul-Hamid 2. blev efterfulgt af sin langt mere generte, ængstelige og tilbageholdne yngre broder [[Mehmet 5.]]. Han havde praktisk talt ingen magt, den reelle magt lå hos ungtyrkerne [[İsmail Enver|Enver Pasja]], [[Mehmed Talat|Talat Pasja]] og [[Ahmed Djemal|Djemal Pasja]]. Til at begynde med støttede den armenske befolkning og enkelte armenske politiske partier Ungtyrkerne i håb om, at Ungtyrkerne ville forbedre deres situation, og nogen armenere blev valgt ind i det nye osmanniske parlament.
== 1. verdenskrig ==
Første prioritet for Det osmanniske rige og krigsminister Enver Pasja var at genvinde de områder, som gik tabt i krigen mod Rusland næsten 40 år tidligere, og Det osmanniske rige allierede sig med [[centralmagterne]] under krigen. Til trods for, at Tyskland rådede Enver Pasja fra at angribe Rusland, gjorde han det nogen få måneder efter, at krigen brød ud. Det er anslået, at den osmanniske hær bestod af 100.000-190.000 soldater, men de var meget dårligt udstyrede, især med tanke på den kommende vinter. Russerne på deres side havde 100.000 soldater stationerede i området. Rusland tabte stort på den prøjsiske front og flyttede næsten halvdelen af soldaterne fra den tyrkiske front dertil og efterlod sig omkring 60.000 soldater. I begyndelsen avancerede den osmanniske hær langt og nåede i slutningen af 1914 byen [[Sarikamis]], som ligger omtrent 100 km fra den nuværende grænse mellem Armenien og Tyrkiet. Her tabte osmannerne slaget om byen og mistede mellem 60.000 og 175.000 soldater. Tallene er usikre, men det er klart, at de tabte omtrent 70-80 % af deres styrker. De måtte trække sig langt tilbage og mistede store landområder.
| |||