Det armenske folkedrab: Forskelle mellem versioner

''Teşkilat-ı Mahsusa'' var en organisation oprettedeoprettet af det ottomanske forsvarsdepartement for at bekæmpe arabisk separatisme og vestlig imperialisme. Dens formål var at bekæmpe undergravingsvirksomhed og mulig samarbejde med ydre fjender. Formålet blev udvidet til at omfatte forfølgelse af armenerne, som stod i ledtog med Rusland. De tidligste kilder, som omtaler organisationen, skriver sig fra 1903 og 1907. Den blev styrket organisatorisk i 1913 efter [[Balkankrigene]]. Lederen var forsvarsminister [[Enver Pasja]], som rekrutterede mange dygtige officerer til at opbygge en irregulær militær enhed, en "specialstyrke".

Desuden skal [[Ungtyrkerne]]s ledelse ''İttihat ve Terakki Cemiyeti'' i juli 1914 have oprettet en halvoffentlig "specialorganisation", som skulle gennemføre en depotation af armenerne. Den skulle være en "stat i staten" og stå frit til at handle uden direkte ordre.

Senere i 1914 løslod den osmanniske regering flere kriminelle for at bemande denne organisation. Ifølge Mazhar-kommissionen blev 124 kriminelle løsladte fra Pimian-fængslet., Ogog mange flere fulgte;: nogen måneder senere blev 49 kriminelle løsladte i Ankara. Lidt efter lidt blev flere og flere løsladte, og i begyndelsen af 1915 var tusindvis af fanger løsladte for at blive medlemmer i denne organisation. Senere blev de sat til at eskortere konvojerne af deporterede armenere. [[Vehib]], øverstkommanderende for den osmanniske hær, kaldte disse for "slagtere af den menneskelige race".

Organisationen blev ledet af centralkomiteens medlemmer Doktordoktor Nazim, Behaeddin Sakir, Atif Riza og direktøren for offentlig sikkerhed, Aziz Bey. Hovedkvarteret for Behaeddin Sakir var i Erzurum, og derfra ledede han styrkerne i øst. Aziz, Atif og Nazim Bey havde sit hovedkvarter i Istanbul, og deres afgørelser blev godkjentegodkendte og iværksatte af Cevat Bey, militærguvernøren i Istanbul.

Ifølge den samme kommissionen og anden dokumentation blev de kriminelle bevidst valgt ududvalgte til formålet. De måtte være nærmest umenneskelige for at få blivekomme med i den specielle organisation. Mazhar-kommissionen opgav som dokumentation under krigsretten lister over nogen af de kriminelle. En af listenelisterne viser, at 50 af de 65 løsladte kriminelle var fængslede for mord. Denne udvælgelsesproces viser efter manges mening, at den osmanniske regering planlagde et overlagt folkemord på den armenske befolkning.