Fristaten Congo: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Rmir2 (diskussion | bidrag)
Linje 92:
Befolkningen dannede den vestre gren af kafferfolkene, undertiden med et fælles navn sammenfattet under benævnelsen bundafolkene: ved Kongos øvre løb uarua, længere ned de vilde man-jema, hvilke for araberne i samtiden gjorde tjenste som slavejægere, waregga, lige som befolkningen ved Aruvimi. bosoko med flere, kannibaler, ved Kongos mellemste løb mongo (balolo), gombe, bokote (wangotä), bangala, bateke med flere, neden for Stanley Pool bakuendi, basundi, majombe og kakongo på den nordlige side samt bakongo og musorongo på den sydlige, ved San-kuru og Kassai lunda, bakuba, basonge (baluba, basjilange), basenge med flere. De var i almindelighed ikke krigeriske, dog undtaget bangala (balombo) ved Kongo oven for Ubangis munding. Alle drev jordbrug, fiskeri, jagt og forarbejdede med dygtighed træ, ler, plantefibre, sten, jern, messing, kobber og elfenben til husgeråd, prydelser og våben. Mange drev med ubestridelig dygtighed varehandel.
 
EuropéerneEuropæerne fandt blandt de indfødte med lethed tilstrækkeligt med arbejdskraft for sine forehavender. Kongojernbanen sysselsatte 40.000 bærere. Nogen udvikling i retning af statsdannelse syntes intetsteds, hvilket væsentlig gjorde Kongostatens opretholdelse lettere. Blandt kafferfolkene boede, hvad man formodede var rester af en oprindelig befolkning, de dværgartede batua (vua-tua), ved Kongos biflod Lomami og Sankurus biflod Lubi-lasj, og acka.
 
Befolkningens størrelse var ukendt og beregnedes højst uensartet, fra 14 til 30 mio. Antallet af europæere var i januar 1896 1.325, af hvilke 839 var belgiere, 79 svenskere og nordmænd.