Modernisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Litteratur: flertydiglinkfix
m bot: fix links
Linje 38:
[[Torben Brostrøm]] var den kritiske bannerfører. Det var ham der først førte disse folk frem på [[parnasset]], han vejledte dem kritisk og formulerede modernismens program: "Man kan – brutalt sagt – ikke være digter i dag uden at have sin tids viden i sig, hvordan man så end har tilegnet sig den. Men man må tilføje, at kendskab til fortiden og til den kunst, der fører op til en selv, er lige så nødvendig. En egentlig samtidig poesi udtrykker på denne basis tidens endnu uformulerede fornemmelser og ubevidste holdninger og får derved et forhold til samfundets irrationelle udviklingsdrift. Kunstnerens vej er selvfortolkningen, og relationen mellem kunstnerens jeg og tiden er kunstens sag."
 
Den anden fase af moodernismen er psykologisk orienteret, ekspressiv af væsen og samfundsrettet – bundet til stemninger og materiale fra det danske [[industrisamfund]] efter [[2. verdenskrig]]. Digtningen handler om [[pessar]]er, [[impotens]], [[juke boxjukeboks]]en, film, jetfly, fjernsyn, motorveje, radioaktivt nedfald osv. De nye medier påvirker synsmåderne og følelserne: Rifbjerg skriver som moderne film forløber, Malinovski læser i avisen indenfor og ser [[rødkælken]] uden for vinduet – samtidig. Gustava Brandt bevæger sig gennem sine digte, som man render gennem svingdøre og ruller op ad trapper i stormagasiner. Men formlidenskaben og sprogengagementet fik den 2. generation i Danmark ikke givet særlig tydeligt udtryk – Mallarmés modernisme blev formuleret i 3. fase, også kaldet systemdigtningen.
 
Modernismen er efterfølgeren af efterkrigstiden, hvilket betyder, at man er ved at komme over tristheden og angsten for en 3. verdenskrig. Man begynder så småt at tænke på mindre fornødenheder, som delikatesser osv. Dette ses tydeligt i den modernistiske litteratur sammen med glæden og troen på lykken.