Empiri: Forskelle mellem versioner

42 bytes fjernet ,  for 7 år siden
m
mere format
(Rettelse, John Stuart Mill)
m (mere format)
'''Empiri''' af [[Græsk (sprog)|græsk]] ''empeirikós'' = "erfaringsmæssig", afledt af ''empeiría'' = "erfaring". Empiri er efterfølgende erkendelse på baggrund af en erfaring. Både dagliglivet og [[videnskab]]en er baseret på empiri. Empiri kaldes også ''a posteriori''-[[erkendelse]] (a posteriori: lat. 'fra det <u>senere</u>').
<br />
 
 
[[Empirisme]] eller ''[[a priori]]''-erkendelse (a priori: lat. 'fra det <u>tidligere</u>') er erkendelse på baggrund af empiri. Først kommer empiri-erkendelse og derefter empiristisk-erkendelse.
 
Empiri → empirisme. Uden empiri er der ikke nødvendigvis empirisme, da empirisme bygger på at der på forhånd er "givet" en erfaring eller man tidligere har oplevet det eller på baggrund af fornuft.
Erfaringer baseret på empiri er dog ifølge ikke-empirister [[logisk]] ugyldige, hvorfor [[Karl Raimund Popper]] har foreslået [[Falsifikationisme|falsifikation]] i stedet for [[Verifikationisme|verifikation]] som videnskabeligt [[princip]]. Videnskaben kan altså ikke [[Bevis (naturvidenskab)|bevis]]e noget, men kun modbevise [[påstand]]e.
 
Empiri (senere-erkendelse) må ikke forveksles med [[empirisme]] (tidligere-erkendelse), der er den modsatte teori om, hvordan vi opnår erkendelse, hvor der menes at en erkendelse kan være eviggyldig og kan være en erkendelse <u>fra tidligere</u>, [[spiritualitet]] og [[reinkarnation]]. Det behøver dog ikke at have noget med reinkarnation at gøre kan fx også være fra fornuft, logik eller tankevirksomhed, omend nogle filosoffer, fx [[John Locke]] og [[John Stuart Mill]], ikke mener at opnå erkendelse fra "a priori" kan lade sig gøre.
 
{| class="wikitable"
Ved empiristisk tankegang, bygger erkendelser på a posteriori, uden a posteriori er der intet fundament til a priori (empirisme). Når man har fået en a posteriori-erkendelse kan man vha. den erkendelse bruge den i fremtiden, når man får samme erkendelse igen er den nu en a priori-erkendelse (tidligere-erkendelse), kan være fra før fødslen, [[reinkarnation]].
 
I empirismen, hvor a priori-erkendelse er noget eviggyldigt, der nødvendigvis altid er sandt, kan a posteriori-erkendelser ændre sig med tiden, fordi forudsætningerne for erfaringen ændrer sig (fx fra idéen om vores verden var flad til en rund verden). Der sås dog tvivl om en a priori-erkendelse altid kan være <u>evigt</u> gyldig hvis den er baseret på en manglende erfaring.
 
== Eksempel ==
Vi vil gerne have et ord for den ''form'' en appelsin har, for at gøre fremtiden nemmere vha. [[system|systematisering]].
 
Vi bliver enige om at kalde den for "rund". Vi har nu lavet en a posteriori erkendelse (a posteriori: lat. 'fra det <u>senere</u>'), en empirisk erkendelse.
 
Formen på en appelsin kalder vi nu for rund på baggrund af en empirisk erkendelse.
Nu bliver vi fortalt at vi skal skære den "runde" over. 
 
Ved hjælp af vores erkendelse fra før, kan vi lave en "[[A priori|a priori-erkendelse]]" (a priori: lat. 'fra det <u>tidligere</u>'), [[Empirisme|empiristisk-erkendelse]], og vha. vores erfaring fra før, kan vi udelukke bønnen da dens form mindst ligner en appelsins.    
 
{| class="wikitable"
48.129

redigeringer