Det ældste inventar er sideskibets store [[egetræ]]s—[[krucifiks]] fra ca. 1450, oprindelig et [[korbuekrucifiks]]. Skildringen af den lidende [[Kristus]] er typisk for [[sengotisk tidsengotik]]ken. Langs korstræets kanter sidder stiliserede blade eller knopper, idet den ukendte kunstner opfatter korset som livets træ, kendt fra paradisets have. Korsets ender danner symbolerne for de fire [[evangelist]]er: Englen (Mattæus), løven (Markus), oksen (Lukas) og ørnen (Johannes). Også [[altertavle]]n er sengotisk fra ca. [[1475]]. Heller ikke her kender man kunstnerens navn; vi ved ikke engang, om det er et dansk eller udenlandsk — måske flamsk — arbejde. I gamle dage lukkede man i fastetiden de to fløje i for så atter at åbne dem på den festlige påskedag. Altertavlen er en billedbog om Jesu lidelseshistorie fra natten før langfredag til påskemorgen. øverst til venstre piskningen af Jesus. derunder tornekroningen og nederst Pilatus, der vasker sine hænder. øverst til højre segner Jesus under korset, medens Simon af Kyrene træder til hjælp. Derefter springer vi ind i det store midterfelt — nedtagningen af korset. Personerne omkring korset er fra venstre Johannes, der holder Jesu mor Maria, [[Nikodemus]] og [[Josef af Aritmatæa]] samt en hjælpende romersk soldat. I højre sidefløjs midterfelt ses gravlæggelsen, ikke i en klippe- grav, men i en kongesarkofag, som man kendte dem i 1400—tallet. Nederst til højre endelig Jesu opstandelse påskemorgen.
De to alterstager er fra 1673. På forsiden er indgraveret navnene på et brudepar: Hans Pedersen Holst og Anna Peders Datter Faxe. Bruden var datter af sognepræsten i Pedersborg, og stagerne er formodentlig en gave til kirken i den anledning. Også den syvarmede lysestage er en — langt senere — gave til kirken.
