Valgkredse i Danmark: Forskelle mellem versioner

[[Image:Folketingsvalgkredse.png|thumb|270px|Folketingsvalgkredsene i Danmark. [[Landsdel Sjælland-Syddanmark]] har rødlige storkredse, [[Landsdel Hovedstaden]] blålige storkredse og [[Landsdel Midtjylland-Nordjylland]] grønne/gule storkredse.]]'''Valgkredsene''' til [[folketingsvalg]] i [[Danmark]] er opbygget af ''Opstillingskredse'', ''Storkredse'' og ''Landsdele''. Disse [[valgkreds]]e er områderne hvorfra kandidater vælges til [[Folketinget]].

 

På grund af [[Kommunalreformen 2007|Strukturreformen]] blev inddelingen i valgkredse ændret fra januar [[2007]]. Inddelingen er sket på baggrund af forslag som et udvalg med repræsentanter for partierne offentliggjorde den 24. februar 2006. Forslaget blev fremsat i [[Folketinget]] den 5. april af Indenrigs- og Sundhedsministeren og vedtaget i ændret form den 2. juni.

De tre gamle [[landsdel]]e blev afløst af tre nye landsdele. De 17 amts- og storkredse blev afløst af 10 nye storkredse. De 103 opstillingskredse blev afløst af 92 nye opstillingskredse.

 

Hovedstaden har i alt 39 kredsmandater og 11 tillægsmandater (2015):

København har 16 kredsmandater (2015).

# [[Østerbrokredsen]] med ca. 51.200 vælgere bestående af en del af Københavns Kommune

I alt: ca. 482.000 vælgere

 

Københavns Omegn har 11 kredsmandater (2015).

# [[Gentoftekredsen]] med ca. 49.600 vælgere bestående af Gentofte Kommune.

I alt: ca. 362.100 vælgere

 

Nordsjælland har 10 kredsmandater (2015).

(Består fra [[Frederiksborg Amt]] og dele af [[Københavns Amt]] (de hidtidige [[Ledøje-Smørum Kommune|Ledøje-Smørum]], [[Værløse Kommune|Værløse]] og [[Søllerød Kommune|Søllerød]] kommuner)).

I alt: ca. 314.400 vælgere

 

Bornholm har 2 kredsmandater (2015).

# [[Rønnekredsen]]: (del af [[Bornholms Regionskommune]]) med ca. 16.000 vælgere).

I alt: ca. 33.300 vælgere

 

Sjælland-Syddanmark har i alt 50 kredsmandater og 15 tillægsmandater (2015):

Sjælland har 20 kredsmandater (2015).

# [[Lollandkredsen]] med ca. 38.300 vælgere bestående af [[Lolland Kommune]]

I alt: ca. 603.400 vælgere

 

Fyn har 12 kredsmandater (2015).

# [[Odense Østkredsen]] med ca. 48.500 vælgere bestående af en del af Odense Kommune

I alt: ca. 357.800 vælgere

 

Sydjylland har 18 kredsmandater (2015).

# [[Sønderborgkredsen]] med ca. 56.200 vælgere bestående af Sønderborg Kommune

I alt: ca. 519.700 vælgere

 

Midtjylland-Nordjylland har i alt 46 kredsmandater og 14 tillægsmandater (2015):

Østjylland har 18 kredsmandater (2015).

# [[Århus Sydkredsen]] med ca. 52.700 vælgere bestående af en del af [[Århus Kommune]]

I alt: ca. 525.100 vælgere

 

Vestjylland har 13 kredsmandater (2015).

# [[Struerkredsen]] med ca. 33.700 vælgere bestående af [[Lemvig Kommune|Lemvig]] og [[Struer Kommune]]r

I alt: ca. 370.600 vælgere

 

Nordjylland har 15 kredsmandater (2015).

# [[Frederikshavnkredsen]] med ca. 50.400 vælgere bestående af [[Frederikshavn Kommune|Frederikshavn]] og [[Læsø Kommune]]r

I alt: ca. 433.500 vælgere

 

De fire kreds-niveauer; hele landet, landsdele, storkredse og opstillingskredse, spiller hver sin rolle i opgørelsen af et folketingsvalg. Det danske valgsystem er et [[forholdstalsvalg]] og er indrettet således at de 175 danske mandater (de fire resterende vælges med to på [[Færøerne]] og to på [[Grønland]]) er delt op på 135 '''kredsmandater''' og 40 '''tillægsmandater'''.

 

Hvert 5. år fastsættes det ud fra [[folketal]], vælgertal og areal, hvor mange kredsmandater der er i hver storkreds, og hvor mange tillægsmandater der er i hver landsdel. Bornholms Storkreds er dog sikret mindst to kredsmandater.

 

Den næste stedlige fordeling vil blive udarbejdet i løbet af første kvartal [[2020]].

 

Når stemmerne er talt op beregnes først, på storkredsniveau, hvor mange kredsmandater hvert parti og evt. [[løsgænger]]e har vundet. Har man ikke vundet nogen kredsmandater, er der to regler, der muliggør at man kan få et eller flere tillægsmandater, hvoraf man skal opfylde mindst den ene af dem. Enten skal man have opnået 2% af samtlige gyldige stemmer i hele landet, eller man skal i to landsdele have opnået et stemmetal der er større end det gennemsnitlige antal gyldige stemmer pr. kredsmandat i de to pågældende landsdele. Har man ikke fået minimum et kredsmandat og opfylder man ikke nogen af disse to regler bliver man ikke repræsenteret i Folketinget.

 

For en gennemgang af metoden til beregning af mandater se [[Opgørelse af folketingsvalg]].

 

Indtil [[Strukturreformen]] [[1. januar]] [[2007]] benyttedes begreberne '''amtskreds''', '''storkreds''' og '''opstillingskreds''' i forbindelse med [[Folketingsvalgene|folketingsvalg]] i [[Danmark]].

 

De enkelte valgkredse og deres mandattal fra år [[2000]] var:

 

København-Frederiksberg har i alt 14 kredsmandater og 4 tillægsmandater:

*[[Søndre Storkreds]]: 4 kredsmandater

*[[Vestre Storkreds]]: 4 kredsmandater

 

Øerne har i alt 57 kredsmandater og 16 tillægsmandater:

*[[Københavns Amtskreds]]: 14 kredsmandater

*[[Fyns Amtskreds]]: 12 kredsmandater

 

Jylland har i alt 64 kredsmandater og 20 tillægsmandater:

*[[Sønderjyllands Amtskreds]]: 7 kredsmandater