Wikipedia

Pantomimeteatret: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Mere om bygningens historie og arkitektur.
→‎Historie: Om kinesisk farvelære.
Linje 18:
 
== Historie ==
[[Fil:Harlekin Columbine Tivoli Denmark.jpg|thumb|200px|left|Harlekin og Columbine i Pantomimeteatret.]] {{coor title dms|55|40|28.2|N|12|33|59.2|E|type:landmark_region:DK}}
Tivoliteatret fra 1843 bestod af en stor firkantet kasse, beklædt med et malet [[lærred]]. Med forskellige ombygninger fungerede teatret til 1874, hvor Vilhelm Dahlerup og Ove Petersen blev bedt om at bygge et nyt. De havde aldrig været i [[Kina]], men lod sig efter sigende inspirere af billeder af kinesiske bygningsværker udlånt af en ingeniør, der havde arbejdet i [[Østen]]. Bygningen blev til en overbevisende kinesisk [[pavillon]], der stråler af farver, og hvor grønne [[skrubtudse]]r sluger vandet fra nedløbsrørene. Bygningens strålende farver var i slutningen af 1940'erne så falmede, at man ikke længer fik indtryk af det oprindelige farvespil, så teatret blev opmalet og restaureret i [[1949]] af arkitekt [[Hans Hansen (arkitekt)|Hans Hansen]] og igen i [[2000]]-01 af Tivolis Tegnestue. Pantomimeteatret er i dag det eneste af sin art i verden, og det eneste, der fortsat holder pantomimetraditionen fra den [[italien]]ske ''commedia dell’arte'' i live.
<ref>http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-kanon/vaerker/pantomimeteatret/</ref>
Linje 24:
Bygningen blev rejst af træ og [[blik]]. [[Façade]]ns store runde [[ornament]]er er hentet direkte fra buddhistiske [[Tempel|templer]]. De to [[drage]]r på taget vogter ifølge kinesisk tradition mod ild og sikrer rigdom. [[Scene]]n på ni x ni meter har flade sidedekorationer, som ved snoretræk skydes sidelæns ind på scenen, når de skal bruges. Omkring scenerne er et virvar af værksteder, rekvisitrum, systue, [[paryk]]mageri og omklædningsrum til de omkring fyrre skuespillere og dansere, som optræder i aftenens to forestillinger, først en pantomime og senere en ballet. Pantomimeteatrets leder har sit kontor i et af bygningens sidetårne - det er på lidt over én kvadratmeter. Ved 100-årsjubilæet, der faldt på store [[bededag]]saften i 1974, var teatret nymalet og istandsat med ydervægge i de originale kinesiske farver. Spirene fik ægte forgyldning, mens påfuglens hoved og hals (i dag af [[aluminium]]) var blevet forsølvet. De to drager på taget havde været hos [[blikkenslager]]en for at blive rettet op. <ref>Adam Wiehe: "Pjerrot siger noget", ugebladet ''Hjemmet'', nr 19/1974</ref>
 
Pantomimeteatret er i dag Tivolis ældste, eksisterende bygning. <ref>http://www.erikoest.dk/ptheadk.htm#top</ref> Plankerne stammer fra den danske [[flåde]], og [[tovværk]]et blev udført ved hjælp af [[flådestation Holmen]]s søfolk. De har fortsat med at assistere med rebene. Hans Hansen studerede kinesisk farvelære for at farvelægge teatret rigtigt. Efter [[yin og yang]]s [[princip]]per er det mandlige princip udtrykt ved runde figurer eller ulige antal dele, røde af farve; mens det kvindelige udtrykkes ved [[firkant]]er eller lige antal dele, gule eller blå af farve. Den mandlige røde farve er derfor benyttet til de bærende elementer, mens de dele, der bæres - som bjælker og dragere - er malet gule eller blå. Hansen har også benyttet hvidt, sort og [[guld]], der kan erstatte den gule farve. Over og under sceneåbningen ses tegnene for kærlighed, had, frygt, lyst, vrede, sorg, glæde og skinsyge. <ref>http://www.erikoest.dk/pt_dk.htm</ref>
 
Idéen bag påfugletæppet tilskrives Tivolis daværende direktør [[Bernhard Olsen]]. På et forstadsteater i [[Paris]] havde han set noget lignende, - en vifte, der foldede sig sammen, drejede sig om sin egen [[akse]] og forsvandt ned i gulvet. I den første tid var påfuglen bygget helt i træ og så tung, at der måtte 13 mand til at slå den ned og op. Senere byggede man den om, med lærred til hale. I dag kan man derfor nøjes med fem mand til at slå påfuglen ned og op. To står i kulissen og styrer det malede lærred det første stykke, og derefter trækkes det ud til siden. Tre mand står i kælderen og drejer på håndsvingene, tre og en halv omgang på det ene og så videre på det andet, til påfuglen er på plads. <ref>http://www.erikoest.dk/pt_dk.htm</ref>
 
OverBlandt påfuglehalen ses firede kinesiske [[kinesiske alfabet|skrifttegn]] på facaden er nogle ifølge kinesiske gæster blevet spejlvendt under opsætning, og udtrykker derved det omvendte af de velmente udsagn. Men de fire skrifttegn over påfuglehalen, der læses som ''yuh min chieh lo'', er korrekte. Ordret oversat betyder de MED FOLKET SAMMEN GLÆDE. Det er tolket som "Det glæder os at more andre" - "Glæde i fællesskab med folket" - "Fællesskab i glæde med folket" - "Det glæder én at glæde andre" - "Det morer én at more andre" eller "Mor jer med de glade". Sætningen stammer sandsynligvis fra den kinesiske [[filosof]] Mencius. <ref>http://plato.stanford.edu/entries/mencius/</ref> Til [[prins]]en af Liang, der havde fået den fine idé at dele sin have med sine undersåtter, skal han have sagt: "''Lykken kommer kun, når du deler din glæde med folket.''" <ref>http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-kanon/vaerker/pantomimeteatret/</ref> På lygterne står tegnet for "langt liv".
 
Som regel er der hver [[sæson]] 12-14 pantomimer på programmet, med titler som "Harlekin kok", "Harlekin [[skelet]]", "Harlekin vanvittig af kærlighed" og "Harlekin mekanisk [[statue]]". På lune sommeraftener er her 6-7.000 tilskuere, siddende og stående, og man regner med, at teatrets henved 300 forestillinger fra maj til oktober ses af rundt regnet en million mennesker. På den måde er Tivolis lille træteater Danmarks største skueplads. <ref>Adam Wiehe: "Pjerrot siger noget", ugebladet ''Hjemmet'', nr 19/1974</ref>
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Pantomimeteatret"