Forskel mellem versioner af "Placebo"

100 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
ingen redigeringsopsummering
(link)
 
Hróbjartsson og [[Peter C. Gøtzsche|Peter Gøtzsche]]s forskning i 2001 og 2004 viste at effekten er primært psykisk, og er normalt midlertidig, uden nogen signifikant længerevarende indvirkning på reel biologiske sygdom. Misbruget af placebomidler i klinisk praksis er ofte betragtet som uetisk vildledning af patienter, og kan føre til farlige situationer, hvor patienter tror de er raske og derfor undlader at søge rigtig behandling. Sådanne misbrug er også en hovedingrediens i mange former for [[kvaksalveri]]. På den anden side, er brugen af placebomidler en absolut og nødvendig betingelse for at udføre mange former for medicinsk forsøg, og brugen i forsøgssammenhæng betragtes som etisk forsvarligt, så længe forsøgspersoner er underrettet på korrekt vis.
 
Dog skal det understreges, at placebo-effekten i sig selv, måske 'kan fremkalde en varig bedring.
 
Til afprøvning af lægemidlers virkning benyttes ofte placebo ved dobbelte [[blindtest]] over for lægemidlet der ønskes undersøgt. I sådanne blindtest sigtes der efter at både patienter og de fleste læger der indgår i forsøget ikke ved om patienten får det aktive lægemiddel eller placebobehandlingen. Her kan problemet være at lægemidlet har så markante bivirkninger at det umiddelbart er klart for patienterne og lægerne hvem der har fået hvad. Et måde at undgå dette er med såkaldt '''aktiv placebo''', hvor placebobehandlingen ikke indeholder det aktive lægemiddel men et uvirksomt stof der søger at efterligne det aktive stofs bivirkninger.<ref>{{Cite book
Anonym bruger