Dansk filosofi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Weblars (diskussion | bidrag) m småting |
Pugilist (diskussion | bidrag) m link |
||
Linje 10:
I [[1847]] bliver indholdet af [[filosofikum]] ændret, og indholdet blev fastlagt til at være logik, [[psykologi]], etik og filosofi-historie. Det sidste skulle også inkludere [[propædeutisk]] filosofi. Studiet blev dermed i samtidens øjne rent filosofisk. Latin, græsk, historie, matematik og fysik blev nu flyttet til ''Examen artium''. Samtidig blev det bestemt, at eksamen skulle foregå ved en mundtlig prøve i de fire discipliner og en skriftlig prøve. Den skriftlige prøve blev dog allerede [[1851]] afskaffet. I [[1871]] forsvandt af praktiske årsager etik som selvstændig disciplin.
1871 reformeredes også studiet, så det stort set fik den form, det havde de næste 100 år. Siden [[1850]] havde antallet af undervisningstimer været otte om ugen i to semestre. I perioden 1775-1850 havde der været op til to-tre daglige lektioner i otte eller ni måneder. Nu blev antallet af undervisningstimer halveret til fire om ugen, og prøven blev kaldt "den almindelige filosofiske prøve". I [[1927]] skete der nogle mindre justeringer, hvor filosofikum blandt andet blev defineret som
===1900-tallet===
I starten af 1900-tallet finder vi [[Jørgen Jørgensen (filosof)|Jørgen Jørgensen]], der var aktivt medlem af den internationale [[logisk positivisme|logiske positivisme]].
I midten af 1900-tallet var dansk filosofi præget af [[Aarhusteologerne]]. De er [[P.G. Lindhardt]], [[K.E. Løgstrup]], [[Regin Prenter]] og [[Johannes Sløk]]. En anden fremtrædende filosof er [[Justus Hartnack]].
| |||