Den historiske Jesus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Bot: Fjerner {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for. |
Pugilist (diskussion | bidrag) m →Videnskabelige metoder: links |
||
Linje 6:
På denne baggrund begyndte der i midten af det [[18. århundrede]] ''en jagt på den historiske Jesus'', der i over hundrede år har bølget frem og tilbage i forskellige strømninger. Det er dog tydeligt at denne jagt ikke så meget har været bundet op på videnskabelig uafhængige resultater, men mere har været en projektering af den tids strømninger, som ønskede at finde frem til denne historiske person. Strømninger inden for moderne forskning tager typisk det historiske kriterium af plausibilitet som deres fundament i stedet for kriteriet om forskellighed, som det forskningsmæssige grundlag.
Den historiske Jesus er et forskningsmæssigt udtryk som beskriver en forståelse af personen Jesus, som en historisk person, som skal forstås i en sammenhæng med hans egen levetid i det 1. århundrede i den daværende romerske provins [[Judæa]], renset for påvirkning fra den kristne tradition i de efterfølgende århundrede. Den Historiske forskning rekonstruerer Jesus liv, lærer og virke i forhold til hans samtidige, mens den teologiske fortolkning primært vedrører den efterfølgende kristne tradition. Historiker og bibelforsker har udviklet en række arbejdsmetoder til at analyserer de [[synoptiske evangelier]], [[
* '''Ældre kilder'''. Mange historikere foretrækker de ældste kilder om Jesus. Som en tommelfingerregel har de en tendens til, at se bort fra kilder skrevet mere end et århundrede efter Jesu død.
Linje 14:
* '''Flere attestation'''. Når to eller flere uafhængige kilder til en begivenhed, sted o.lig. er det oftest sådan, at mundtlige beretninger præ-dato skriftlige kilder. Flere attestering er ikke det samme som selvstændige kursusbevis. Hvis én kilde anvendes af en anden kilde som kilde, således at en begivenhed er identisk med den første kilde, er der kun tale om en uafhængig kilde. Nogle forsker peger på, at Markus Evangelier er den bagved liggende kilde til flere af de andre evangelier.
* '''Historisk kontekst'''. En kilde er mere troværdig, hvis den kilde som angives giver mening i sammenhæng med den historiske og kulturelle kontekst som kilde udfolder sig i. F.eks. i forhold til citater fra det [[Koptere|koptiske]] og gnostiske [[
* '''Sproglig analyse'''. Der er visse konklusioner, der kan drages af sproglig analyse af evangelierne. For eksempel, hvis en dialog kun giver mening på græsk er det muligt, at det er affattet på en måde, der adskiller sig fra de oprindelige aramæiske. Fx, dialogen mellem Jesus og Nikodemus fra Johannes evangeliet kep. 3 menes kun at give mening på græsk, men ikke på aramæisk. Ifølge [[Bart Ehrman]], er dette kriterium indgår i analysen af den kontekstuelle troværdighed i historien, fordi han mener, at Jesus og Nikodemus talte på aramæisk.
Linje 31:
=== Plausibilitetskriteriet ===
Særligt [[Amerika|amerikanske]] forskere begyndte derfor i [[1980'erne|80'erne]] at erstatte differenskriteret med plausabilietskriteriet, hvor det der passede ind i det fortidige samfund, kunne betragtes som historisk. Dette førte til at disse forskere igen begyndte at anse Jesus for først og fremmest at være en visdomslærer. Men også denne forskning bliver mødt med mistanken om projicering.
== Den historiske Jesus – Forskningshistorie ==
| |||