Juel: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved ParanoidLemmings, fjerner ændringer fra Piuel (diskussion | bidrag) |
Pugilist (diskussion | bidrag) m →Historie: link |
||
Linje 13:
Det blev hans to yngre brødre, søhelten [[Niels Juel]] (1629-1697) og statsmanden [[Jens Juel (lensbaron)|Jens Juel]] (1631-1700), som kom til at kaste glans over den gamle slægt. Sidstnævnte blev ved [[patent]] af [[10. december]] [[1672]] ophøjet i [[friherre]]standen, samtidig med, at han oprettede [[baroniet Juellinge]]. Hans eneste søn døde ung, en datter, baronesse Sophie Cathrine (1666-1706), bragte baroniet til sin mand, [[etatsråd]] [[Frederik Vind]]s slægt. Søhelten Niels Juel ægtede Margrethe Ulfeldt, der [[1690]] var medstifter af [[Roskilde Adelige Jomfrukloster]], hvis ene [[Patron (beskytter)|patron]] stedse har været et medlem af slægten Juel. Deres eneste søn, [[amtmand]] over [[Københavns Amt (før 1970)|Københavns Amt]], etatsråd [[Knud Juel]] til [[Tåsinge]] (1665-1709), bestemte i sit [[testamente]], at Tåsinge skulle oprettes til et [[stamhus]] ([[fundats]] [[1. maj]] [[1711]], nyt stamhusbrev [[18. februar]] [[1767]]). Blandt hans mange børn skal nævnes den barnløse, ældste søn, stamhusets første besidder, [[oberst]], kammerherre [[Niels Juel (kammerherre)|Niels Juel]] (1696-1766), der var en dygtig og sjælden fremsynet jorddrot og dertil stor ynder af videnskab og kunst, som i hans tid dyrkedes på [[Valdemar Slot]] af en kreds af sangere, musikere og skuespillere, kammerherre [[Jens Juel (kammerherre)|Jens Juel]] (1707-1774), der [[15. januar]] [[1768]] oprettede [[stamhuset Lundsgård]], som overgik til hans eneste barns, [[Elisabeth Juel]]s, ægtefælle, grev [[Christian Ahlefeldt-Laurvigen]]s slægt, og endelig den af sønnerne, der fortsatte linjen, [[gehejmekonferensråd]] og [[hvid ridder]] [[Carl Juel]] (1706-1767). Denne kom til at beklæde en række fremtrædende stillinger, han var således allerede fra [[1735]] [[assessor]] (dommer) i [[Højesteret]], [[hofmester|overhofmester]] hos dronningerne [[Louise af Storbritannien|Louise]] og [[Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel|Juliane Marie]] [[1746]]-[[1754|54]], derefter overhofmester for [[Sorø Akademi|Sorø ridderlige Akademi]], indtil han [[1760]] udnævntes til [[stiftamtmand]] på [[Fyens Stift|Fyn]]. Stamhuset Tåsinge tiltrådte han efter sin nævnte, ældste broders død. Han rostes stærkt af den [[Preussen|preussiske]] [[gesandt]], Haseler, der omtalte ham som et af de bedste hoveder i landet. Hans tredje hustru, Amalie Christiane von Raben (1736-1803), der som enke ægtede nedennævnte [[gehejmeråd]] Gregers Christian Juel, oprettede [[20. februar]] [[1797]] [[stamhuset Juelsberg]], som først tilfaldt hendes og Carl Juels barnløse søn, generalløjtnant, kammerherre [[Knud Frederik Juel]] (1766-1847), Danmarks gesandt i [[Paris]] [[1822]]-[[1836|36]]. I sit andet ægteskab med Anna Margrethe Juel, søster til samme Gregers Christian Juel, var Carl Juel fader til generalløjtnant, kammerherre [[Frederik Juel]] til stamhuset Tåsinge (1761-1827). Han indlagde sig stor fortjeneste som fremmelig og human godsejer; under rustningerne [[1801]] udnævntes han til chef for Fynske Landeværnsregiment, førte [[1807]] kommandoen over et kombineret troppekorps på Fyns østkyst og havde [[1812]]-[[1813|13]] overkommandoen på øen. Hans ældste søn, kammerherre Carl Juel til stamhuset Taasinge (1780-1859), ægtede baronesse Sophie Frederikke Stieglitz [[Brockdorff (adelsslægt)|Brockdorff]], der bragte ham [[baroniet Scheelenborg]], hvorpå han ved patent af [[25. februar]] [[1812]] ophøjedes i friherrestanden med navnet ''Iuel-Brockdorff''; deres efterslægt har senere besiddet såvel Tåsinge som [[Scheelenborg]], der følger samme mand. Generalløjtnant Frederik Juel var endvidere fader til den kyndige og ansete rytterofficer, [[generalmajor]] [[Hans Adolph Juel]] (1789-1874), der [[1848]] fremsatte forslag til reorganisation af rytteriet, og som deltog i hele den første krig. 1836 havde han købt den da stærkt forfaldne [[hovedgård]] [[Villestrup]], som han med stor bekostning og ved omhyggelig drift bragte i overraskende opkomst. Hans efterslægt er uddød. Hans yngste broder, forpagter af [[Nielstrup]], Carl Johan Juel (1800-1881), født efter forældrenes separation 1795, blev opdraget på Tåsinge under navnet Engelbrecht, idet hans herkomst hemmeligholdtes. Hans søn, generalinspektør for rytteriet, generalmajor [[Carl Christian Emil Engelbrecht]] (1833-1913), blev fader til oberst, kammerherre [[Frederik Carl Johannes Engelbrecht Juel]] (1860-1928), [[1907]]-[[1920|20]] chef for [[Gardehusarregimentet]] og forfatter til en bog om dettes historie, og til [[Kaptajn (militær)|kaptajn]], kammerherre [[Carl Julius Engelbrecht Juel]] (1862-1941), [[ceremonimester]] hos [[Frederik 8.|kongen]] fra 1908, tillige 2. [[hofmarskal]] [[1912]]. Efter fremlagte bevisligheder blev disse to brødre [[1915]] anerkendt af slægten Juel som fødte og bårne medlemmer af samme, hvorpå de antog det dem rettelig tilkommende slægtsnavn.
Ovennævnte Jens Juel til Lindbjerggård (død 1636) var fader til [[hofjunker]] Henrik Juel til samme gård (1627-1707) – hvis sønneløse sønner var viceadmiral [[Just Juel]] (1664-1715) og den [[1712]] ved [[Slaget ved Gadebusch|Gadebusch]] faldne [[oberstløjtnant]] Henrik Juel til [[Elvedgård]] – og til patron for Sorø Akademi, oberst Peder Juel til [[Vrejlev Kloster]] (1634-1676). Dennes yngre søn, generalmajor af rytteriet [[Christian Juel (officer)|Christian Juel]] til Strandet (1668-1717), udmærkede sig ved [[Wismar]] og Gadebusch; hans søn døde ugift. Oberst Peder Juels ældre søn, skoleherre for [[Herlufsholm]], generalløjtnant og hvid ridder [[Gregers Juel]] til [[Trudsholm]], [[Åstrup]] og [[Kongsdal]] (1667-1731), ægtede søhelten Niels Juels datter Vibeke, da enke efter admiral [[Christian Bielke]] til [[Basnæs (Tjæreby Sogn)|Basnæs]]. Deres søn, ceremonimester, [[gehejmeråd]], kammerherre og hvid ridder [[
Foruden de allerede nævnte gårde har slægtens medlemmer skrevet sig til [[Donslund]], [[Totterupholm]], [[Vormstrup]], [[Lykkesholm (Lyngby Sogn)|Lykkesholm]], [[Hesselmed]], [[Gjorslev]], [[Gjesingholm]] (nu [[Løvenholm]]), [[Buderupholm]], [[Vårgård]], [[Vadbygård]], [[Rønnebæksholm]], [[Hindemae]], [[Holbæk Slots Ladegård]], [[Nordruplund]], [[Ødemark (Bromme Sogn)|Ødemark]], [[Broløkke (Viby Sogn)|Broløkke]], [[Bramstrup]] osv.
|