Juel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved ParanoidLemmings, fjerner ændringer fra Piuel (diskussion | bidrag)
Linje 13:
Det blev hans to yngre brødre, søhelten [[Niels Juel]] (1629-1697) og statsmanden [[Jens Juel (lensbaron)|Jens Juel]] (1631-1700), som kom til at kaste glans over den gamle slægt. Sidstnævnte blev ved [[patent]] af [[10. december]] [[1672]] ophøjet i [[friherre]]standen, samtidig med, at han oprettede [[baroniet Juellinge]]. Hans eneste søn døde ung, en datter, baronesse Sophie Cathrine (1666-1706), bragte baroniet til sin mand, [[etatsråd]] [[Frederik Vind]]s slægt. Søhelten Niels Juel ægtede Margrethe Ulfeldt, der [[1690]] var medstifter af [[Roskilde Adelige Jomfrukloster]], hvis ene [[Patron (beskytter)|patron]] stedse har været et medlem af slægten Juel. Deres eneste søn, [[amtmand]] over [[Københavns Amt (før 1970)|Københavns Amt]], etatsråd [[Knud Juel]] til [[Tåsinge]] (1665-1709), bestemte i sit [[testamente]], at Tåsinge skulle oprettes til et [[stamhus]] ([[fundats]] [[1. maj]] [[1711]], nyt stamhusbrev [[18. februar]] [[1767]]). Blandt hans mange børn skal nævnes den barnløse, ældste søn, stamhusets første besidder, [[oberst]], kammerherre [[Niels Juel (kammerherre)|Niels Juel]] (1696-1766), der var en dygtig og sjælden fremsynet jorddrot og dertil stor ynder af videnskab og kunst, som i hans tid dyrkedes på [[Valdemar Slot]] af en kreds af sangere, musikere og skuespillere, kammerherre [[Jens Juel (kammerherre)|Jens Juel]] (1707-1774), der [[15. januar]] [[1768]] oprettede [[stamhuset Lundsgård]], som overgik til hans eneste barns, [[Elisabeth Juel]]s, ægtefælle, grev [[Christian Ahlefeldt-Laurvigen]]s slægt, og endelig den af sønnerne, der fortsatte linjen, [[gehejmekonferensråd]] og [[hvid ridder]] [[Carl Juel]] (1706-1767). Denne kom til at beklæde en række fremtrædende stillinger, han var således allerede fra [[1735]] [[assessor]] (dommer) i [[Højesteret]], [[hofmester|overhofmester]] hos dronningerne [[Louise af Storbritannien|Louise]] og [[Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel|Juliane Marie]] [[1746]]-[[1754|54]], derefter overhofmester for [[Sorø Akademi|Sorø ridderlige Akademi]], indtil han [[1760]] udnævntes til [[stiftamtmand]] på [[Fyens Stift|Fyn]]. Stamhuset Tåsinge tiltrådte han efter sin nævnte, ældste broders død. Han rostes stærkt af den [[Preussen|preussiske]] [[gesandt]], Haseler, der omtalte ham som et af de bedste hoveder i landet. Hans tredje hustru, Amalie Christiane von Raben (1736-1803), der som enke ægtede nedennævnte [[gehejmeråd]] Gregers Christian Juel, oprettede [[20. februar]] [[1797]] [[stamhuset Juelsberg]], som først tilfaldt hendes og Carl Juels barnløse søn, generalløjtnant, kammerherre [[Knud Frederik Juel]] (1766-1847), Danmarks gesandt i [[Paris]] [[1822]]-[[1836|36]]. I sit andet ægteskab med Anna Margrethe Juel, søster til samme Gregers Christian Juel, var Carl Juel fader til generalløjtnant, kammerherre [[Frederik Juel]] til stamhuset Tåsinge (1761-1827). Han indlagde sig stor fortjeneste som fremmelig og human godsejer; under rustningerne [[1801]] udnævntes han til chef for Fynske Landeværnsregiment, førte [[1807]] kommandoen over et kombineret troppekorps på Fyns østkyst og havde [[1812]]-[[1813|13]] overkommandoen på øen. Hans ældste søn, kammerherre Carl Juel til stamhuset Taasinge (1780-1859), ægtede baronesse Sophie Frederikke Stieglitz [[Brockdorff (adelsslægt)|Brockdorff]], der bragte ham [[baroniet Scheelenborg]], hvorpå han ved patent af [[25. februar]] [[1812]] ophøjedes i friherrestanden med navnet ''Iuel-Brockdorff''; deres efterslægt har senere besiddet såvel Tåsinge som [[Scheelenborg]], der følger samme mand. Generalløjtnant Frederik Juel var endvidere fader til den kyndige og ansete rytterofficer, [[generalmajor]] [[Hans Adolph Juel]] (1789-1874), der [[1848]] fremsatte forslag til reorganisation af rytteriet, og som deltog i hele den første krig. 1836 havde han købt den da stærkt forfaldne [[hovedgård]] [[Villestrup]], som han med stor bekostning og ved omhyggelig drift bragte i overraskende opkomst. Hans efterslægt er uddød. Hans yngste broder, forpagter af [[Nielstrup]], Carl Johan Juel (1800-1881), født efter forældrenes separation 1795, blev opdraget på Tåsinge under navnet Engelbrecht, idet hans herkomst hemmeligholdtes. Hans søn, generalinspektør for rytteriet, generalmajor [[Carl Christian Emil Engelbrecht]] (1833-1913), blev fader til oberst, kammerherre [[Frederik Carl Johannes Engelbrecht Juel]] (1860-1928), [[1907]]-[[1920|20]] chef for [[Gardehusarregimentet]] og forfatter til en bog om dettes historie, og til [[Kaptajn (militær)|kaptajn]], kammerherre [[Carl Julius Engelbrecht Juel]] (1862-1941), [[ceremonimester]] hos [[Frederik 8.|kongen]] fra 1908, tillige 2. [[hofmarskal]] [[1912]]. Efter fremlagte bevisligheder blev disse to brødre [[1915]] anerkendt af slægten Juel som fødte og bårne medlemmer af samme, hvorpå de antog det dem rettelig tilkommende slægtsnavn.
 
Ovennævnte Jens Juel til Lindbjerggård (død 1636) var fader til [[hofjunker]] Henrik Juel til samme gård (1627-1707) – hvis sønneløse sønner var viceadmiral [[Just Juel]] (1664-1715) og den [[1712]] ved [[Slaget ved Gadebusch|Gadebusch]] faldne [[oberstløjtnant]] Henrik Juel til [[Elvedgård]] – og til patron for Sorø Akademi, oberst Peder Juel til [[Vrejlev Kloster]] (1634-1676). Dennes yngre søn, generalmajor af rytteriet [[Christian Juel (officer)|Christian Juel]] til Strandet (1668-1717), udmærkede sig ved [[Wismar]] og Gadebusch; hans søn døde ugift. Oberst Peder Juels ældre søn, skoleherre for [[Herlufsholm]], generalløjtnant og hvid ridder [[Gregers Juel]] til [[Trudsholm]], [[Åstrup]] og [[Kongsdal]] (1667-1731), ægtede søhelten Niels Juels datter Vibeke, da enke efter admiral [[Christian Bielke]] til [[Basnæs (Tjæreby Sogn)|Basnæs]]. Deres søn, ceremonimester, [[gehejmeråd]], kammerherre og hvid ridder [[PeterPeder Juel (gehejmeråd)|Peder Juel]] til [[Åstrup]], [[Eriksholm (Ågerup Sogn)|Eriksholm]] og [[Hverringe]] (1707-1779), oprettede [[10. juni]] [[1768]] [[stamhuset Hverringe]]. Hans ældste søn, dansk gesandt i Stockholm, senere 1. [[deputeret]] i [[Rentekammeret]], gehejmeråd, kammerherre og hvid ridder [[Gregers Christian Juel]] til [[Sparresholm]] og [[Raskenberg]] (1738-1776), en myndig og meget dygtig, men reaktionær embedsmand, var, som allerede omtalt, gift med ovennævnte overhofmester Carl Juels enke, f. Raben, stifterinden af stamhuset Juelsberg. Hendes ældste søn i ægteskabet med G.C. Juel, oberst, kammerherre [[Hans Rudolph Juel]] (1773-1857), arvede stamhuset Hverringe efter sin farfader og Juelsberg efter sin moders og Carl Juels ovennævnte søn, der altså var hans halvbroder. Begge disse stamhuse blev senere overtaget af Hans Rudolph Juels sønnesøns søn, kammerherre, [[hofjægermester]], [[cand.polit.]] [[Rudolf Juel|Hans Rudolf Juel]] (1859-1923), hvis broder, kammerherre, hofjægermester, [[cand.jur.]] [[Niels Joachim Christian Gregers Juel]] (1861-1938), ejede [[Mejlgård]] og [[Østergård]]. Ceremonimester Peter Juels yngre søn, kaptajn i [[Søetaten]], kammerherre Niels Krabbe Juel til [[Billeshave]] (1740-1793), har også efterladt afkom. Hans sønnesøns datter, [[Anna Rosenkrantz|Anna Sophie Frederikke Augusta Vibeke Juel]] (1863-1945), enke efter kammerherre, baron Jørgen Rosenkrantz til [[Sophiendal]], var [[priorinde]] for [[Odense Adelige Jomfrukloster]].
 
Foruden de allerede nævnte gårde har slægtens medlemmer skrevet sig til [[Donslund]], [[Totterupholm]], [[Vormstrup]], [[Lykkesholm (Lyngby Sogn)|Lykkesholm]], [[Hesselmed]], [[Gjorslev]], [[Gjesingholm]] (nu [[Løvenholm]]), [[Buderupholm]], [[Vårgård]], [[Vadbygård]], [[Rønnebæksholm]], [[Hindemae]], [[Holbæk Slots Ladegård]], [[Nordruplund]], [[Ødemark (Bromme Sogn)|Ødemark]], [[Broløkke (Viby Sogn)|Broløkke]], [[Bramstrup]] osv.