Poul Levin: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Intro |
m →Intro |
||
Linje 2:
Levin blev [[student]] 1887, tog [[skoleembedseksamen]] 1894 og blev [[Dr. phil.]] 1898. Han begyndte som [[litteraturhistoriker]], skrev — foruden et par [[Populærvidenskab|populære]] [[småskrift]]er — en ''Dansk Litteraturhistorie i Omrids'' (1894, sammen med [[Julius Clausen]]), derefter sin [[disputats]] ''Ovids Ungdomsdigtning'' (1897), en samling ''Essays'' (1899) og leverede siden, på grundlag af [[forelæsning]]er, to vægtige og velskrevne bøger over [[fransk litteratur]] i 19. århundrede: ''[[Victor Hugo]]'' (I—II, 1901—02) og ''Den naturalistiske Roman i Frankrig'' (1907). Samtidig optrådte han som [[kritiker]], først i
[[dagspressen]], senere i ''Det ny Aarhundrede'' (1904 ff.), hvis litterære Redaktør han var; fra 1910 i ''[[Tilskueren]]'' som dette [[tidsskrift]]s [[redaktør]]; i hans [[anmeldelse]]r er der både [[poetisk]] følelse og kunstforstand, polemisk vid og oftest også billighed; for flere nye talenter har hans kritik banet vej. Lige fra først af har Levin endelig udfoldet en [[digter]]isk produktion. Hans [[skuespil]] var til at begynde med noget spinkle og blege (''Antoinette'', 1895; ''Sejr'', 1899), men de senere (''Fars Penge'', 1908; ''Flugten til Amerika'', 1914; ''Riber & Søn'', 1915 og andre) har, uden dog at kunne slå ret igennem på teatret, ofte givet det fint tænkte, smukt følte indhold en scenisk virksom form. I den københavnske samtidsfortælling var det dog navnlig, at Levins forfattertalent efterhånden tilkæmpede sig både virkelig popularitet og kunstneriske sejre. Efter [[novelle]]n
særlig det lidt gammeldags og det jød. —; ægte borgerlige Følelser, der kan strejfe det ▼
filistrøse, regle Familiefølelse, der kan slaa over i det »kønne« og følsomme, vinder det ▼
romanlæsende Publikum, medens det især er den klare og faste Komposition, den ▼
samvittighedsfuldt tilkæmpede Aandsfrihed, den modne, erfarne Livsforstaaelse, der vinder de mere udviklede Læsere. ▼
Levin fortsatte sine københavnske Romaner med en ny Bog hvert Efteraar (»Det hemmelige Land« [1926] og flere).▼
▲særlig det lidt gammeldags og det jød. —; ægte
▲filistrøse, regle Familiefølelse, der kan slaa over
▲romanlæsende Publikum, medens det især er den
▲erfarne Livsforstaaelse, der vinder de mere udviklede Læsere.
▲Levin fortsatte sine københavnske Romaner med en ny Bog
== Kilder ==
|