Forskel mellem versioner af "Poul Levin"

7 bytes fjernet ,  for 5 år siden
 
Levin blev [[student]] 1887, tog [[skoleembedseksamen]] 1894 og blev [[Dr. phil.]] 1898. Han begyndte som [[litteraturhistoriker]], skrev — foruden et par [[Populærvidenskab|populære]] [[småskrift]]er — en ''Dansk Litteraturhistorie i Omrids'' (1894, sammen med [[Julius Clausen]]), derefter sin [[disputats]] ''Ovids Ungdomsdigtning'' (1897), en samling ''Essays'' (1899) og leverede siden, på grundlag af [[forelæsning]]er, to vægtige og velskrevne bøger over [[fransk litteratur]] i 19. århundrede: ''[[Victor Hugo]]'' (I—II, 1901—02) og ''Den naturalistiske Roman i Frankrig'' (1907). Samtidig optrådte han som [[kritiker]], først i
[[dagspressen]], senere i ''Det ny Aarhundrede'' (1904 ff.), hvis litterære Redaktør han var; fra 1910 i ''[[Tilskueren]]'' som dette [[tidsskrift]]s [[redaktør]]; i hans [[anmeldelse]]r er der både [[poetisk]] følelse og kunstforstand, polemisk vid og oftest også billighed; for flere nye talenter har hans kritik banet vej. Lige fra først af har Levin endelig udfoldet en [[digter]]isk produktion. Hans [[skuespil]] var til at begynde med noget spinkle og blege (''Antoinette'', 1895; ''Sejr'', 1899), men de senere (''Fars Penge'', 1908; ''Flugten til Amerika'', 1914; ''Riber & Søn'', 1915 og andre) har, uden dog at kunne slå ret igennem på teatret, ofte givet det fint tænkte, smukt følte indhold en scenisk virksom form. I den københavnske samtidsfortælling var det dog navnlig, at Levins forfattertalent efterhånden tilkæmpede sig både virkelig popularitet og kunstneriske sejre. Efter [[novelle]]n ''Den døde By'' (1902) fulgte [[roman]]erne ''Familien i Danmark'' (1911), ''Lykkens Veje'' (1913), ''Den lykkelige Mand'' (1916), ''Den stjaalne Glæde'' (1917), ''Hjem'' (1919), ''Sønnen'' (1920), ''Løftet'' (1922), der fra bog til bog betegner stigende succes og stigende åndsmodenhed og kunstnerisk sikkerhed. Meget sikkert er det højere [[bourgeoisi]]s åndssfære og tone truffet — særlig det lidt gammeldags og det jødiske —; ægte borgerlige følelser, der kan strejfe det filistrøse, regle familiefølelse, der kan slå over i det "kønne" og følsomme, vandt det romanlæsende publikum, medens det især er den klare og faste komposition, den samvittighedsfuldt tilkæmpede åndsfrihed, den modne, erfarne livsforståelse, der vandt de mere udviklede læsere. Levin fortsatte sine københavnske romaner med en ny bog hvert efterår (''Det hemmelige Land'', 1926 og flere).
særlig det lidt gammeldags og det jød. —; ægte borgerlige Følelser, der kan strejfe det
filistrøse, regle Familiefølelse, der kan slaa over i det »kønne« og følsomme, vinder det
romanlæsende Publikum, medens det især er den klare og faste Komposition, den
samvittighedsfuldt tilkæmpede Aandsfrihed, den modne, erfarne Livsforstaaelse, der vinder de mere udviklede Læsere.
Levin fortsatte sine københavnske Romaner med en ny Bog hvert Efteraar (»Det hemmelige Land« [1926] og flere).
 
== Kilder ==
50.786

redigeringer