Fredrik Nygaard: Forskelle mellem versioner

{{forveksle|Frederik Nygaard}}

 

Nygaard Debuterede meget tidligt 1915, men vakte først opmærksomhed sammen med den unge [[digter]]generation, som brød igennem omkring 1918. Med et frisk, men tyndt [[epigon]]talent har han i ''Pejseild'' (1918), ''Opbrud'' (1919), ''Europaskitser'' (samme år), ''Flag og Vimpler'' (1920), ''De smaa Broer'' (1921) søgt at arbejde sig ud af en alt for stor påvirkning fra [[Johs. V. Jensen]]; snart i friskfyragtige, snart ømt idylliske digte udsynger han livsglæde, rejselyst og storstadshenrykkelse. Digterevnen og den personlige vægtfylde er ringere end den iltre trang til at være tidstype, som drev ham til magre eksperimenter med [[prosadigt]]e, bestående af blotte [[stikord]] og [[notits]]er. Nogle bittesmå viser om gadens børn er blevet kendte. Efter helt og halvt uheldige [[roman]]er med emner fra [[oldtiden]] (blandt andet ''Kværnen'', 1923) viser han sig i ''Det skæve Foraar'' (1925) som litterær [[bolsjevik]]. I ''Den klingende Kane'' (1926), digte fra [[Rusland]], faldt de kommunistiske bjælder af, og i ''Undervejs'' (1927) tegner han som versejournalist små, kvikt kolorerede idylbilleder. Senere gjorde han København (''Kend Kjøbenhavn'', 1928) til genstand for sin stadigt uafklarede, men efterhånden fortættede ordbog og småkunst.

 

* {{runeberg.org|salmonsen|2|26|0843.html Nygaard, Frederik}}

 

{{FD|1897|1958|Nygård, Fredrik}}