Siegfried Dehn: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
m →Intro |
||
Linje 1:
[[Fil:Siegfried Wilhelm Dehn.jpg|thumb|Siegfried Dehn.]]
'''Siegfried Wilhelm Dehn''' (født [[24. februar]] [[1799]]
Dehn [[studerede]] oprindelig [[jura]], men gjorde senere musikken til sit brødstudium, tog undervisning hos [[Bernhard Klein]] og blev snart en fuldt uddannet teoretiker. I [[1842]] fik Dehn ved [[Meyerbeer]]s hjælp stilling som [[bibliotekar]] ved den musikalske afdeling af [[Staatsbibliothek zu Berlin|det kongelige bibliotek
Denne stilling omfattede han med den største interesse og ofrede tid og kræfter på at skaffe samlingen værdifulde berigelser, for hvis skyld han ofte måtte foretage lange, besværlige rejser; endvidere tilvejebragte Dehn selv [[partitur]]er af de gamle mesteres værker, navnlig [[Orlando Lasso]]s, hvem han i det hele helligede en særlig opmærksomhed.
Linje 8:
Ved siden af sin biblioteksvirksomhed var Dehn stærkt beskæftiget som teorilærer; i denne egenskab udmærkede han sig som en af den nyere tids bedste musikpædagoger, talrige elever flokkedes om ham, og mange af dem blev fremragende, ja berømte kunstnere, således [[Glinka]], [[Anton Rubinstein|Rubinstein]], [[Friedrich Kiel|Kiel]], [[Peter Cornelius|Cornelius]], [[Heinrich Hofmann (komponist)|Hofmann]], [[Hans Bronsart von Schellendorff|Bronsart]], [[Wilhelm Tappert|Tappert]], [[Theodor Kullak|Kullak]] og mange flere.
Dehns teoretiske hovedværk er ''Theoretisch-praktische Harmonilehre'' (1840); af hans efterladenskaber udgav [[Bernhard Scholz]] ''Lehre vom Kontrapunkt, Kanon und Fuge'' (1859). Foruden disse betydelige arbejder har Dehn skrevet mindre [[afhandling]]er, ligesom han en tid redigerede musikbladet ''Cæcilia''.
== Kilder ==
|