Nordfrisland: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
+ Dansk-Frisisk Selskab |
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Historie: Sprogret Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
Linje 22:
Digebygning, opdyrkning, [[hvalfangst]] og udvinding af frisisk salt af tørv fra vadernes bund bragte perioder med stor velstand. Men blomstringsperioderne blev flere gange afbrudt af større [[stormflod]]er. Ved [[den store manddrukning]] i [[1362]] forsvandt den store handelsby [[Rungholt]] i bølgerne, og i [[1634]] blev øen [[Strand (ø)|Strand]] delt op i flere øer. I [[1700-tallet|1700-]] og [[1800-tallet]] tog de danske konger og de [[Gottorp Slot|gottorpske]] hertuger initiativet til store inddigninger. Arbejdet blev ofte udført af kapitalstærke digebyggere fra [[Nederlandene]]. Dermed opstod det karakteristiske, nordfrisiske [[kog]]-landskab.
[[Dige]]rne på fastlandet har i dag en samlet længde af ca. 132 km. Dertil kommer de mange ødiger og de mange ældre diger, som i tidens løb er kommet til at ligge bag de forreste nye diger. Siden 1973 regulerer [[Ejderdæmningen]] vandstanden i Ejderen og
Efter krigen i [[1864]] blev det nordfrisiske område ligesom det øvrige [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] tysk. Den nuværende [[Nordfrislands Kreds|Nordfrislands kreds]] blev dannet i [[1970]]. Kredsen er noget større end det egentlige frisiske område, som kun omfatter øerne og det kystnære fastland.
|