Abraham Kall: Forskelle mellem versioner

'''Abraham Kall''' (født [[2. juli]] [[1743]] –i [[København]], død [[5. december]] [[1821]] sammesteds) var en [[Danmark|dansk]] [[historiker]].

Kall blev født i [[København]] som søn af professor [[Johan Christian Kall]]. Han blev [[student]] som 13-årig og i [[1762]], da han var 19, blev han [[teologi]]sk [[kandidat]]. Derefter rejste han i [[Tyskland]] i omtrent fire år, men opholdt sig især i [[Göttingen]]. Under sin rejse blev han i [[1765]] udnævnt til [[Københavns Universitetsbibliotek|universitetsbibliotekar]] og blev efter hjemkomsten [[professor designatus]] i [[græsk (sprog)|græsk]] ved [[Københavns Universitet]] i [[1770]]. Men da professorposten i [[historie]] og [[geografi]] blev ledig, og ingen lod til at passe bedre end Kall, mens det var lettere at besætte det græske professorat, måtte Kall i [[1781]] overtage den stilling, som han beholdt i de næste 40 år til sin død. Samme år blev han også professor i [[mytologi]] og [[kunsthistorie]] ved [[Kunstakademiet]].

Humanitet, velvilje og frimodighed var hovedegenskaber i Kalls karakter, og de lyste ud af hans venlige ansigtstræk. De bragte ham også til jævnlig at tage fat på sociale opgaver. Han var en af stifterne af [[Selskabet for Borgerdyd]] ([[1785]]), han skrev efter branden [[1795]] om den københavnske brandkasse, efter bombardementet [[1807]] om samme emne, [[1802]] om et understøttelsesselskab for ugifte fruentimmer, [[1810]] udgav han en advarsel mod livrenteselskaber, og samtidig holdt han forelæsning over [[enkekasse]]rnes teori.

Kall var gift med Marie Anna Sophie, født Rosenstand-Goiske (gift [[1774]], død [[1825]]), datter af professor [[Peder Rosenstand-Goiske (teolog)|Peder Rosenstand-Goiske]]. Ved Kalls død 5. december 1821 efterlod han sig foruden et stort [[bibliotek]] en betydelig formue. Hans håndskriftsamling købtes til [[Det Kongelige Bibliotek]] og udgør en særlig afdeling af dettes manuskriptsamling.