Nicolai Abildgaard: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PHansen (diskussion | bidrag) +link til Den sårede Filoktet |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat værkliste |
||
Linje 62:
En stor del af sin kraft viede Abildgaard gerningen ved [[Det Kongelige Danske Kunstakademi]] , ved hvilket han virkede som medlem. Han blev professor og dets direktør i [[1778]], i [[1779]]-[[1791]] og [[1801]]-[[1809]]: energisk, myndig og egenrådig, men klog, retfærdig og uden smålighed, villig til at støtte yngre talenter. Han støttede således blandt andre [[Thorvaldsen]] i dennes vanskelige ungdomsår.
== Værker ==
*[[Den sårede Filoktet]] (1774-1775)<ref name=Swane>Leo Swane: Abildgaard, Nicolai i: Jesper Engelstoft (red): ''Verdens billedkunst indtil 1800''; Politikens Forlag 1955, s. 211</ref>
*[[Ymer dier koen Ødhumble]]<ref name=Swane/>
*[[Sokrates i fængslet]] (1784)<ref name=Swane/>
*[[Apollo pålægger parcerne at opsøge den fra jorden bortflygtede Ceres]] (1809)<ref name=Swane/>
*[[Sappho og mytilenierinden]] (1809)<ref name=Swane/>
*[[Den døende Messalina og hendes moder]]<ref name=Swane/>
== Samtidens og eftertidens vurdering ==
Line 69 ⟶ 77:
Som maler blev han i sin tid højt vurderet af den kreds, der kaldte sig »de skønsomme kunstens yndere«, men af de slægter, der fulgte nærmest efter hans og fik deres syn på kunst opdraget under [[Eckersberg]]’s og [[Høyen]]’s indflydelse, blev han i høj grad undervurderet. Senere er han atter kommet til ære og værdighed.
I 2009 viste [[Statens Museum for Kunst]] den store udstilling "Nicolai Abildgaard – kroppen i oprør", hvortil der blev udgivet et katalog med titlen ''Kroppen i oprør''.
== Noter ==
| |||