Forskel mellem versioner af "Kernefysisk bindingsenergi"

ingen ændringskommentar
m (Sproghenvisninger er automatisk flyttet til Wikidatas emne d:q6750062)
Hvis den kernefysiske bindingsenergi for produkterne er højere, når lette atomkerner [[kernefusion]]erer – eller når tunge kerner splittes ([[fission]]eres), vil der i begge tilfælde konverteres "ekstra" kernefysiske bindingsenergi til anden energi – f.eks. [[varme]], eller [[elektricitet]].
 
I atomkernerne er nukleonerne bundet sammen af den [[stærke kernekraft]], som virker mellem [[kvark (fysik)|kvarker]]. For at overvinde disse kræfter skal der bruges energi til at splitte kernen ad. Bindingsenergien af en kerne er per definition lig den energi som skal til for at splitte kernen ad i sine bestanddele, svarende til den energi som frisættes når man sammenføjer nukleonerne til den pågældende kerne. Energiudviklingen skyldes at kernen vejer mindre end summen af sine bestanddele. Massedefekten (<math>m_\mathrm{defekt}</math>) for kernen <math>{}_Z\mathrm{X}_N</math> er givet ved
:<math>m_\mathrm{defekt} = Z \cdot m_\mathrm{proton} + N \cdot m_\mathrm{neutron} - m_\mathrm{kerne}</math>,
og som følge af [[Albert Einstein|Einsteins]] [[masse-energi-ækvivalensprincip]] kan man beregne bindingsenergien (<math>E_\mathrm{bind}</math>) ved brug af formlen
Anonym bruger