Aktivloven: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Patchfinder (diskussion | bidrag)
m Tilføjede Kategori:Socialpolitik ved hjælp af Hotcat
No edit summary
Linje 1:
Formålet med denne lov er
'''Aktivloven''', formelt '''Lov om aktiv socialpolitik''' er en [[Danmark|dansk]] [[lov (jura)|lov]], der fungerer som hovedlov indenfor den del af [[socialpolitik]]ken, der omhandler hjælp til forsørgelse. Loven beskæftiger sig således med [[kontanthjælp]], [[aktivering (arbejdsmarkedsforanstaltning)|aktivering]], [[revalidering]], [[fleksjob]], [[skånejob]] m.v.
 
1) at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og
Formålet med loven er dels at forebygge, at personer på kanten af [[arbejdsmarked]]et får brug for [[det offentlige]]s hjælp til forsørgelse samt at sikre, at de, der ikke har andre forsørgelsesmuligheder har et økonomisk sikkerhedsnet. Loven har således selvforsøgelse som sit hovedmål. Aktivloven indeholder den såkaldte [[300-timers-reglen|300-timers-regel]], der gælder for ægtepar på kontanthjælp.
 
2) at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie.
Aktivloven trådte i kraft i [[1998]] og erstattede bl.a. Bistandsloven og Lov om kommunal aktivering. Dele af den tidligere lovgivning i højere grad var baseret på passiv forsørgelse.
 
Stk. 2 Formålet med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare sig selv. Modtageren og ægtefællen eller samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b, skal derfor efter evne udnytte og udvikle deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.
 
Stk. 3 Modtageren skal ud fra sine behov og forudsætninger have mulighed for indflydelse og medansvar ved tilrettelæggelsen af hjælpen.
 
§2
 
Enhver mand og kvinde har i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle, sin samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, og sine børn under 18 år.
 
Stk. 2 Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse. Ansvaret for at forsørge en samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, ophører, når en eller flere betingelser for at anses som samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, ikke længere er til stede.
 
Stk. 3 Ansvaret for at forsørge et barn ophører, hvis barnet selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn.
 
Stk. 4 Kommunen giver uafhængigt af forældrenes forsørgelsesansvar hjælp til en gravid datter under 18 år til dækning af de behov, der er en følge af graviditeten.
 
==Eksterne henvisninger==