Grundlovsdag: Forskelle mellem versioner

Allerede forud for grundlovens vedtagelse var der rundt om i landet afholdt såkaldte "[[folkefest]]er" dels i anledning af indførelsen af [[ Rådgivende provinsialstænderforsamlinger|stænderforsamling]]er, dels til minde om [[stavnsbåndet]]s ophævelse. Da Danmark fik sin [[demokrati]]ske grundlov i [[1849]] blev sådanne fester omdannet til [[grundlovsfest]]er til minde om denne begivenhed. Da der forholdsvis kort efter skete en indskrænkning af den oprindelige grundlov i form af "[[Danmarks_Riges_Grundlov#Grundloven_af_1866|den gennemsete grundlov]]" i [[1866]], udviklede grundlovsfesterne sig til politiske manifestationer både hos partiet Højre (der dannede grundlaget for regeringen) og hos partiet Venstre (der udgjorde oppositionen). Ved de taler, der blev holdt ved disse sammenkomster henholdsvis forsvaredes og udtryktes angreb på de reguleringer, der var foretaget i grundloven. Et vidnedsbyrd om denne datos særlige betydning for dansk folkestyre var det, at det daværende parti [[Bondevennernes Selskab]] efter 1866 blev reorganiseret under [[J.A. Hansen]]s ledelse som 5. juni folkeforeninger, som allerede i [[1868]] nåede op på 7.300 betalende medlemmer. En allerede i [[1862]] oprettet [[Jysk Folkeforening]] nåede under [[Lars Bjørnbak]]s ledelse op på ca. 10.000 medlemmer. Denne spændte situation fortsatte helt frem til "[[systemskiftet]]" i [[1901]]<ref>Jørgensen m.fl.</ref>.