Valgsystem: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Madglad (diskussion | bidrag) m Rosenørn, fjerner din redigering, det er stadig ikke godt, er på vej ud af døren, skal tilrette det i morgen. Fjerner version 8155419 af Rosenørn (diskussion) |
Madglad (diskussion | bidrag) Uddybet; Sammenlignet valgmetoderne i Danmark og Tyskland |
||
Linje 19:
* Det mindre parti har nok sæder til effektivt at være "vagthund" overfor regeringen. Det mindre parti er også et realistisk alternativ til det vindende parti.
* Systemet understøtter brede partier. I fragmenterede lande, med blandede etniske og religiøse tilhørsforhold bliver partierne tvunget til at henvende sig til alle, hvilket gør partierne mere helhedsorienterede.
* Ekstremistiske partier bliver ikke valgt.{{km}}
* De, der bliver valgt, repræsenterer et enkelt område. Man forventer, at den valgte vil gøre mere for sin egn end ellers.
Linje 25:
* Minoritetspartier bliver ekskluderet fra ligelig repræsentation.
* Systemet kan fremprovokere oprør fra de grupper, der ikke synes, at de har mulighed for at blive repræsenteret.
* Hvor man er valgt bliver vigtigere end politiske værdier.
* Et højt antal "spildte stemmer". Langt over halvdelen af stemmerne kan gå til nogen, der ikke bliver valgt (op til 49%, hvis kun to partier stiller op).
* Det store antal spildte stemmer betyder også, at der i lande med flertalsvalg typisk er en markant lavere valgdeltagelse end i lande med proportionalvalg. Mange undlader således at stemme, hvis deres foretrukne kandidat forventes at tabe, hvormed stemmerne er spildte.
* Mulighed for urimelige kandidatantal. I USA og Indien har valgkredsenes indbyggertal ikke direkte sammenhæng med valgkredsens stemmer. Det vil altså sige, at nogle regioner bliver "overrepræsenteret" ved valg.{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2014}} Republikanerne i USA har været kriseret for at spekulere i dette ved opdeling i valgdistrikter.{{km}}
* Muligheden for at et mindretal af vælgerne kommer til at sidde på et flertal af mandaterne. I USA er det forekommet at et mindretal har valgt en præsident, selv om flertallet ønskede den anden kandidat.
=== Blokafstemning ===
Line 35 ⟶ 36:
'''Fordele og ulemper ved blokafstemning'''
* Systemet kan give mulighed for at kandidater, der ikke tilhører to store partier kan blive repræsenteret i et parlament.
* Systemet medfører dog som oftest, at der blot bliver valgt flere kandidater fra de store partier, og resultatet kan blive endnu mere disproportionalt end ved flertalsvalg i enkeltmandskredse.
=== Alternative stemmer ===
Line 51 ⟶ 52:
'''Fordele og ulemper ved flerrunde-systemer'''
* Systemet er dyrere end de andre metoder, fordi der skal planlægges mere end én valgrunde.
* Der kan spores en stor vælger-apati ved anden afstemningsrunde.
* De negative træk ved flertalsvalg i enkeltmandskredse findes også i dette system.
* Vælgere har mulighed for at vælge deres næst-favorit eller for at bestemme sig om mellem runderne.
* Kandidater, der ikke er blandt de to øverste i første runde, vil opfordre deres vælgere til at stemme på en bestemt kandidat, en opfordring, der kan "sælges" for indflydelse.
* Systemet er mere simpelt for vælgere end systemet med alternative stemmer.
== Proportionale valgmetoder ==
Det overordnede mål for proportionale valgsystemer er, at antallet af stemmer, et parti får, afspejles i den parlamentariske sammensætning. Hvis et parti får 40% af stemmerne, så forsøger proportionale valgmetoder på forskellig vis at sikre, at partiet også får omkring 40% af sæderne i parlamentet. Proportionale valgmetoder er udbredt i [[Vesteuropa]] og [[Latinamerika]].
Systemerne til opnåelse af proportionalitet afviger ganske meget fra hinanden; først og fremmest er der stor forskel på, hvor mange procent af stemmerne et parti skal have for at blive repræsenteret. I [[Danmark]] skal partier i praksis have 2% af stemmerne, i [[Tyskland]] normalt 5%, og i det sydafrikanske valg i 1994 var der ingen minimumsgrænse. Derudover er der forskel på, om der er én afstemningsliste for hele landet (som i [[Nederland]]) eller der er regionale lister (som i Danmark).
Danmarks og Tysklands valgsystem minder en del om hinanden:
Den endelige fordeling foretages efter en matematisk fordelingsmetode, fx [[D'Hondts metode]]▼
* I Danmark skal partier have mindst 2 % af stemmerne eller et [[kredsmandat]] for at for at få [[tillægsmandat]]er. Der findes også en tredje, mere kompliceret regel, der kan udløse tillægsmandater. Kredsmandaterne fordeles ved forholdstalvalg i storkredse. I Danmark kaldes 2 % grænsen for "[[spærregrænse]]n" og der er ikke udbredt kendskab{{km}} til de to andre muligheder for at få tillægsmandater.
* I Tyskland skal partier have mindst 5 % af stemmerne eller tre kredsmandater for at få tillægsmandater ved forbundsdagsvalget. (Ved landsdagsvalgene er grænsen 1-2 kredsmandater). Kredsmandaterne fordeles ved flertalsvalg i enkeltmandskredse. Der afgives to stemmer per vælger: Erststimmen til kredsmandatvalget, Zweitstimmen til tillægsmandatvalget. Ved forbundsdagsvalget i 1994 fik [[PDS]] 4,4 % af stemmerne, men 4 kredsmandater i Berlin og dermed tillægsmandater. Der har været flere retssager om 5 % regelen i Tyskland.{{km}} I Tyskland kaldes 5 % grænsen for "die Sperrhürde" eller "die Sperrklausel". Enkelte mindretalspartier i Tyskland er fritaget for "die Sperrklausel", fx [[Sydslesvigsk Vælgerforening]].
Sverige og Norge anvender valgmetoder lignende de danske.
▲Den endelige fordeling foretages efter en matematisk fordelingsmetode, fx [[D'Hondts metode]].
Proportionale valgmetoder kan inddeles i 3 kategorier; '''listeopstilling''', '''blandet proportionalitet''' og '''enkelt overførbar stemme'''.
Line 71 ⟶ 77:
'''Fordele ved listeopstilling'''
* Antal stemmer bliver (næsten) direkte omsat til antal af pladser i parlamentet.
* Meget få "spildte" stemmer.
* Minoritetspartier kan opnå repræsentation i parlamentet.
* Partier bliver inciteret til at opstille meget forskellige kandidater på deres liste.
* Partier er interesserede i alle valgkredse.
* Sandsynligheden for at kvinder vælges øges kraftigt.
* Sikrer langtidsplanlægning bedre end to-parti-systemer (på grund af, at der typisk vil være bredere samarbejde).
* Der kan arbejdes med skiftende flertal, hvilket gør systemet mere repræsentativt.
'''Ulemper ved listeopstilling'''
* Koalitionsregeringer er uegnede til at træffe hurtige beslutninger, når det er påkrævet.
* Partisystemet indeholder mange flere partier, hvilket kan gøre små partier i stand til at "afpresse" større partier.
* Ekstremister har lettere ved at opnå repræsentation og øge deres popularitet.{{km}}
* Samarbejdet mellem partier er mere udtryk for partiernes holdninger end for vælgernes holdninger.
* Større partier kan ved at skifte samarbejdspartnere blive siddende i regering efter regering på trods af utilfredsheder
* Der er typisk lav kontakt til regionen i hvilken en kandidat er blevet valgt
* Partierne kan siges at have større indflydelse end vælgerne.
* Listeopstillinger kræver, at vælgerne har et klart indtryk af, hvad et parti står for.
* Systemet gør det vanskeligere at optælle stemmer end et system med flertalsvalg i enkeltmandskredse.
* Vælgeren risikerer at hans stemme går til en kandidat han er uenig med, blot fordi denne er medlem af samme parti som den han har stemt personligt på.
=== Blandet proportionalitet ===
Line 95 ⟶ 101:
'''Fordele og ulemper ved blandet proportionalitet'''
* Borgerne har to stemmer.
* Systemet sikrer både proportionalitet og regional repræsentation.
* Valget til regionalkandidat er mindre vigtigt end partivalget, da antallet af mandater bliver afgjort ved den nationale stemme.
* Systemet kan fremme strategiske stemmer – det kan være bedre at stemme på et andet parti end det foretrukne ved enkeltmandsvalget.
Line 111 ⟶ 117:
'''Fordele og ulemper ved enkelt overførbare stemmer'''
* Vælgerne har meget stor indflydelse på, hvem der vælges.
* Systemet er i høj grad proportionelt.
* Systemet opfordrer til samarbejde mellem de forskellige partier, fordi de skal bruge hinandens andenprioritetsstemmer.
* Systemet kræver meget af vælgerne.
* Systemet kræver meget af stemmeoptællerne.
* Partierne kan blive opsplittet, fordi kandidaterne både kæmper mod de andre partiers kandidater og deres partifæller i afstemninger.
== Delvis proportionale valgmetoder ==
Line 125 ⟶ 131:
'''Fordele og ulemper'''
* Systemet skaber ikke så meget fragmentering som proportionalitets-systemer gør.
* Systemet kan dog skabe fragmentering internt i partierne.
* Systemet kan, alt efter synsvinkel, siges at tage det bedste eller det værste fra proportionalitets-systemer og flertalsvalgs-metoder.
=== Parallelle systemer ===
Line 135 ⟶ 141:
'''Fordele og ulemper'''
* Systemet burde skabe mindre fragmentation end proportionalitets-systemer.
* Systemet kan dog skabe to typer af mandater, nogle med regionale interesser og nogle med nationale interesser.
* Parallelle systemer er forholdsvis forvirrende for vælgerne.
== Se også ==
| |||