Forskel mellem versioner af "Anne Boleyn"

8 bytes fjernet ,  for 4 år siden
m
Bot: fix datolink
m (Robot: Ændrer Kategori:Englændere til Kategori:Personer fra England)
m (Bot: fix datolink)
Kong Henriks interesse for Anne blev vækket omkring [[1526]], men Anne havde intet ønske om at blive endnu en af Henriks elskerinder; hun ville være dronning. Henriks begær efter Anne blev ikke mindre af den grund, og Henrik var stærkt opsat på at få ægteskabet med Katherina af Aragonien annulleret, men [[Pave Clemens 7.]] ville ikke acceptere dette. Henrik brød derfor med den [[Romerskkatolske kirke]] i Rom, og grundlagde [[Den engelske kirke]] hvor han var overhovedet.
 
Anne fik titel af [[Marquess af Pembroke]], en sjælden udnævnelse for en kvinde, og den [[25. januar]], [[1533]] blev hun gift med Henrik 8., og den [[7. september]] fødte hun den senere dronning [[Elizabeth 1. af England]]. [[Thomas Cranmer]], den nyudnævnte [[ærkebiskop af Canterbury]], erklærede i maj ægteskabet mellem Henrik og Katharine for ugyldigt, og at ægteskabet mellem Anne og Henrik var gyldigt.
 
Anne blev kronet som dronning af England den [[1. juni]], 1533, men da hun ligesom Katharina af Aragonien ikke formåede at skænke kongen den ønskede søn, blev det begyndelsen på hendes undergang. Der blev rejst anklager mod hende, og selvom beviserne mod hende ikke var overbevisende, blev hun dømt til døden for [[ægteskabsbrud]], [[incest]] og [[højforræderi]]. Hun blev henrettet i [[Tower of London]] den 19. maj 1536.
[[Mary Boleyn]] blev i 1519 hentet hjem fra Frankrig, angiveligt på grund af hendes affære med den franske konge og hans hofmænd, og hun indgik ægteskab i 1520 med [[William Carey]], på Greenwish, hvor kongen deltog. Kort efter brylluppet blev Mary kongens elskerinde, og rygterne cirkulerede at kongen skulle være den biologiske far til enten et eller begge hendes børn, [[Catherine Carey]] og [[Henry Carey]]. Kong Henrik anerkendte dem dog ikke som sine, ligesom han havde gjort ved [[Henry FitzRoy]], sin uægte søn med [[Elizabeth Blount]].
 
Anne gjorde sin debut på Chateau Vert under festspillet der blev opført til ærer for de tilstedeværende udenlandske ambassadør, den [[4. marts]], [[1522]], hvor Anne havde rollen som ”Perseverance” <ref>[http://www.theanneboleynfiles.com/products-page/the-tudors-jewelry/anne-boleyn/headbands-tiaras-and-crowns/anne-boleyn-perseverance-mask/ The Anne Boleyn Files » Anne Boleyn Perseverance Mask<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, og hvor Mary ligesom sin søster havde en af rollerne som danserinde. Alle var iført hvide kjoler af satin, hvor der var syet med guldtråd. Hun blev hurtig en del af hoffet, hvor hun blev anset som en af de mest stilfulde, og mange mænd kappede om hendes gunst.
 
Den amerikanske historiker Retha M. Warnicke beskriver Anne som den:”'' den perfekte kvindelig [[Kurtisane|kurtisaner]]... hendes holdning var yndefuld, og hendes franske tøj tiltalende og stilfuldt, hun dansede med lethed, havde en behagelig sangstemme, spillede lut og flere andre musikinstrumenter godt, og talte fransk flydende ... En bemærkelsesværdig, intelligent, slagfærdig ung adelskvinde ... der tiltrak folks opmærksomhed i samtaler og derefter morede og underholdt dem. Kort sagt, gjorde hendes energi og vitalitet hende centrum for opmærksomhed i enhver social sammenhæng ''”<ref>http://books.google.dk/books?id=_iUIzcXV4toC&pg=PA59&lpg=PA59&dq=retha+m+warnicke+the+perfect+woman&source=bl&ots=-hcQqX_oE_&sig=rP6rEDf1TuwvsASVBuQEmd7g4cM&hl=da&ei=uI01TcCREcaBOuzJpbUC&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=2&ved=0CBwQ6AEwAQ#v=onepage&q&f=false</ref>.
Anne Boleyn handlede ofte uafhængigt af sin kommende ægtemand, og modtog blandt andet diplomater og snakkede udenrigspolitik. Ambassadøren fra [[Milano]] skrev i [[1531]], at det var vigtigt at få hendes godkendelse, hvis man ønskede at påvirke den engelske regering, et synspunkt der bliver underbygges af en tidligere fransk ambassadør i [[1529]].
 
I denne periode har Anne Boleyn faktisk spiller en vigtig rolle i Englands international position ved at skabe en alliance med [[Frankrig]], og hun etablerede en fremragende kontakt med den franske ambassadør, Gilles de la Pommeraie. Anne og Henrik planlagde et møde med den franske konge i [[Calais]] i vinteren [[1532]], hvor Henrik håbede på støtte fra [[Frans 1. af Frankrig]] i hans kommende ægteskab med Anne. Henrik udstyret sin kommende kone med en passende rang. Den [[1. september]], [[1532]], fik hun som første kvinde nogensinde titlen Marquess of Pembroke, hvilken Henrik udførte ceremonien for selv. Titlen som Anne havde fået var signifikant for Tudor familie, da Henriks grandonkel, Jasper Tudor, havde holdt titlen Jarlen af Pembroke.
 
Annes familie nød også goderne af hendes forhold til kongen. Hendes far blev hædret med titlen jarl af Wiltshire, og selv Annes irske fætter fik del af goderne da han blev jarl af Ormond. Ved en storslåede banket for at fejre hendes fars nye titel, tog Anne plads ved siden af kongen, hvilket der som regel var forbeholdt dronningen. Takket være Anne modtog hendes søster, der var blevet enke,en årlig pension på £ 100, og Marys søn, [[Henry Carey]], blev uddannet på en prestigefyldt cistercienserkloster.
 
Turen til Calais blev en politisk triumf, men tiltrods for den franske regerings støtte til Henriks nye ægteskab og kong Frans private sammenkomster med Anne, fastholdt den franske konge alliancer med paven, som han ikke ville trodse. Kort tid efter at de var vendt tilbage til [[Dover]] giftede Henrik og Anne sig ved en hemmeligt ceremoni, og hun blev hurtigt gravid, og begivenhederne fulgte nu tæt hinanden. Den [[23. maj]], [[1533]], erklærede Cranmer (der med pavens godkendelse havde tiltrådt stillingen som ærkebiskoppen af Canterbury) ægteskabet mellem Katharina og Henrik som ugyldig. Fem dage senere, den [[28. maj]], 1533, erklærende han ægteskabet mellem Henrik og Anne gyldigt.
 
== Dronning af England ==
=== Arvingen ===
 
Efter hendes kroning bosatte Anne sig på kongens yndlingsslot, [[Palace of Placentia|Greenwich Palace]], hvor en rolig hverdag ventede hende indtil fødselen af parrets første barn. Barnet kom et par uger for tidligt den [[7. september]], [[1533]], mellem klokken 3 og 4 om eftermiddagen. Barnet, en sund lille pige, blev døbt [[Elizabeth]], måske til ære for Henriks mor [[Elizabeth af York]], men Anne begyndte nu at frygte at Katharinas datter, Mary der efter hendes mors fratagelse af titlen blev betragtet som bastard, skulle blive en trussel for Elizabeth. Henrik beroligere dog sin kone ved at skille Mary fra sine vante tjenestefolk og sende hende til [[Hatfield House]], hvor Elizabeth blev sendt for at vokse op i bedre omgivelser, sammen med et betydeligt antal tjenestefolk.
 
Den nye dronning havde omkring 250 tjenestefolk, hvilket var mere end Katharina havde haft i sin tid som dronning, hvilket spændte lige fra præster til stalddrenge. Der var over 60 hofdamer, der tjente hende og ledsagede hende til officielle begivenheder, og hun havde adskillige præster ansatte der tog sig af hendes skriftemål, bønner, og gav hende religiøse råd. En af disse var Matthew Parker der ville blive en vigtig person under Annes datter [[Elizabeth 1. af England]]s regeringstid.
Kongen og hans nye dronning havde en god periode med ro og hengivenhed. Anne Boleyns skarpe intelligens, politiske indsigt og gode manerer var hvad hvad kongen søgte i en elskerinde, men anså for uacceptable hos en kone. Hun skulle engang have talt til sin onkel med ord, der end ikke burde anvendes til en hund..Efter en dødfødsel eller abort så tidligt som julen 1534 begyndte Henrik at diskutere med Cranmer og Cromwell om muligheden for at forlade Anne uden at skulle vende tilbage til Katherina. Men stridighederne mellem regentparret fortonede sig, og parret blev genforenet i sommeren 1535 hvor de var lykkelige, og i oktober var Anne gravid igen. Men Anne, var klar over de farer hun ville være i, hvis hun ikke skænkede kongen en levedygtig søn denne gang.
 
Den [[8. januar]], [[1536]], nåede nyheden om [[Katharina af Aragonien]]s død kongen og Anne, hvilket de efter sigende skulle være blevet henrykte over. Den følgende dag bar Henrik gult, symbolet for glæde i England, og der skulle efter sigende været blevet festet i England over Katharinas død <ref>[http://blog.raucousroyals.com/2009/02/unrequited-love-henry-viii-and.html The Raucous Royals: Unrequited Love – Henry VIII and Catherine of Aragon<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. I Spanien, hjemlandet for Katharina af Aragonien, betød farven gul og sort, sorg <ref name="anwers.com"/>, hvilket også af denne grund kunne forklare valget af Henriks og Annes beklædning som sorg. Efter Katharinas død, prøvede Anne at slutte fred med hendes datter Maria <ref>[http://www.theanneboleynfiles.com/anne-boleyn-and-bloody-mary/2670/ The Anne Boleyn Files » Anne Boleyn and Bloody Mary<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, men Maria afviste Annes tilnærmelser, måske på grund af rygter om at Katerina var blevet forgiftet af Anne og / eller Henrik. Disse startede under Katharinas balsamering, da der blev opdaget en sort rund cirkel rundt om hendes hjerte. Moderne læger er i dag enige om, at dette ikke var resultatet af forgiftning, men af kræft i hjertet, hvilket ikke var kendt det tidspunkt <ref>[http://uk.ask.com/wiki/Catherine_of_Aragon#Later_years Catherine of Aragon – Ask Jeeves Encyclopedia<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.Med Katharinas død var Henrik fri til at kunne gifte sig igen.
 
Senere samme måned blev kongen slået af sin hest under en turnering og var bevidstløs i et par timer, en foruroligende hændelse, som Anne troede førte til hendes abort fem dage senere. Den dag Katharina af Aragonien blev begravet på [[Peterborough Abbey]], aborterede Anne med en baby, der ifølge den kejserlige ambassadør Chapuys:”'' hun havde båret på omkring tre og en halv måned, og som syntes at være en mandlig barn''” <ref>[http://timelines.com/1536/1/29/queen-anne-boleyn-miscarries Queen Anne Boleyn miscarries – Timelines.com<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. For Chapuys betød dette tab begyndelsen på enden af det kongelige ægteskab.
Det virker sandsynligt at under festen fik kongen meddelelse om Smeatons tilståelse, og kort tid efter dette kom arrestordren fra kongen. Norris blev anholdt på festivalen, men han nægtede sig skyldig og svor på at dronning Anne var uskyldig. Et af de mest skadelige bevismaterialer mod Norris var en overhørt samtale med Anne i slutningen af april, hvor hun beskyldte ham for at opsøge sit kamre for ofte, men det var ikke hende han søgte men hendes hofdame Madge Shelton. [[Francis Weston]] blev anholdt to dage senere på samme grundlag, og [[William Brereton]] blev også anholdt på grund af beskyldninger om utroskab. Den sidste anklagede var dronning Annes egen bror, George Boleyn, der blev arresteret og anklaget for incest og forræderi. George Boleyn blev beskyldt for to tilfælde af incest, det første i november, 1535 på Whitehall og den følgende måned på Eltham.
 
Den [[2. maj]], [[1536]] blev Anne arresteret og ført til [[Tower of London]], hvor hun kort tid efter ankomsten kollapsede. Derefter krævende hun at få at vide, hvor hendes far og bror opholdt sig, og hvad sigtelserne mod hende bestod af. Fire af de anklagede mænd fik en retssag i Westminster den [[12. maj]], 1536, men både Weston, Brereton, og Norris fastholdt deres uskyld, og kun den torturerede Smeaton erklærede sig skyldig. Tre dage senere fik Anne og George Boleyn hver deres retssag, i Tower of London. Hun blev beskyldt for utroskab, incest og højforræderi, med henvisning til forræderi loven af Edward III, der bekendtgjorde at utroskab begået af en dronning var en form for forræderi (formentlig på grund af følgerne for succession til tronen), for hvilken staffen for en mand var hængning, drukning, og blive delt i kvarte. Staffen for en kvinde var at blive brændt levende på bålet. Den anden form for forræderi hun blev beskyldt for var at have planlagt kongens død, sammen med sine elskere, så hun bagefter kunne indgå ægteskab med Henry Norris.
 
Ingen af de datoer for Annes påståede stævnemøder falder sammen med hendes opholdssted, og nogle skulle angiveligt have fundet sted mens hun var højgravid.
[[Fil:Anne Boleyn London Tower.jpg|thumb|200px|Anne i de sidste dage inden henrettelsen. Maleri fra 1835 af Edouard Cibot.]]
 
Selv om beviserne mod dem ikke var overbevisende, blev de alle sammen dømt til døden af en jury bestående af deres jævnaldrende. George Boleyn og de andre anklagede mænd blev henrettet den [[17. maj]], [[1536]]. Anthony Kingston, vogteren af Tower, rapporterede at Anne virkede meget afklaret og forberedt til enden af sit liv. Kong Henry 8 ændrede Anne Boleyns straf fra at blive brændt levende til halshugning, og fik en professionelle sværdbøddel fra St. Omer til at stå for udførelsen, da man ikke kunne have en dronning halshugget med den samme økse, som de med andre dømte. De kom efter Anne om morgenen den [[19. maj]] for at bringe hende til Tower Green, hvor henrettelsen skulle stå. Halshugningen af Anne Boleyn var planlagt til at forestå kl. 09:00 Anthony Kingston, vogteren af Tower, skrev:
 
<blockquote>
560.724

redigeringer