Nykeynesiansk økonomi: Forskelle mellem versioner

To hovedantagelser definerer den nykeynesianske tilgang til makroøkonomi. Ligesom den [[nyklassisk økonomi|nyklassiske]] tilgang antager nykeynesianere normalt, at [[husholdning]]er og [[virksomhed]]er handler [[rationel]]t, og herunder også har [[rationelle forventninger]]. Men de to skoler adskiller sig ved, at nykeynesianere normalt antager, at økonomien samtidig er præget af forskellige [[markedsfejl]]. Især antager nykeynesianerne, at der er [[ufuldkommen konkurrence]] i [[pris]]- og [[Løn (arbejde)|løn]]dannelsen, hvilket forklarer, hvorfor priser og lønninger kan være "træge", dvs. at de ikke tilpasser sig øjeblikkeligt til ændringer i de økonomiske forhold.

Ud over prisstivhed er en anden markedsfejl også en fast del af de fleste nykeynesianske modeller, nemlig antagelsen om, at virksomhederne er i [[monopolistisk konkurrence]].<ref>{{cite journal |last=Blanchard |first=Olivier Jean |authorlink= |coauthors=Kiyotaki, Nobuhiro |year=1987 |month= |title=Monopolistic competition and the effects of aggregate demand |journal=American Economic Review |volume=77 |issue=4 |pages=647–666 |doi= |quote= |publisher=|jstor= 1814537 }}</ref> Faktisk ville det ikke give mening at antage pristræghed uden en vis form for [[monopol]]magt, for under fuldkommen konkurrence vil enhver virksomhed med en pris, der er blot en anelse højere end de andre, ikke kunne sælge nogle [[vare]]r, og enhver virksomhed med en pris, der er en anelse lavere end de andre, ville blive nødt til at sælge meget mere, end det kan betale sig for dem at producere. Derfor antager nykeynesianske modeller i stedet, at virksomheder bruger deres [[markedsmagt]] til at opretholde et prisniveau, der er højere end deres marginale omkostninger, sådan at de kan opretholde en profitabel [[produktion]].