Bosnien-Hercegovina: Forskelle mellem versioner

I oldtiden var området en del af [[Illyrien]], siden tilhørte Bosnien skiftevis de slaviske middelalderriger og [[Østrig-Ungarn]]. Fra år 9 e.Kr. fik romerne fast kontrol med området, og det latinske sprog vandt efterhånden udbredelse. Administrativt blev området delt mellem provinserne [[Dalmatia]] og [[Pannonien]]. I 300- og 400-t. blev det invaderet af gotere og kort efter 600 af slavere, som gjorde hele området homogent slavisktalende. I 600 – 1100-t. forsøgte [[Ungarn]], [[Serbien]], [[Kroatien]] og [[Det Byzantinske Rige]] at få herredømmet over området. [[Ban Kulin]] (1163-1204), der regerede fra 1180 til 1204, grundlagde en selvstændig, bosnisk stat, og en unik [[bosnisk kirke]] også kendt som [[bogomilerne]]. Hans styre er ofte husket som Bosnien's gyldne alder, og han er en fælles helt i bosniske, nationale folkeeventyr. [[Tvrtko Kotromanić]] (1338–1391) var en vigtig, indfødt regent af middelalderens Bosnien, der omdannede landet fra en selvstændig banate (?) til et uafhængigt [[kongerige]]. Tvrtko 1. var en stor erobrer, og hans rige udviklede sig til et Storbosnien, som ved hans død i 1391 ud over det nuværende Bosnien omfattede det sydlige Dalmatien og en del af Montenegro.