Robert De Niro: Forskelle mellem versioner

I [[1972]] havde den italienske filminstruktør [[Sergio Leone]], ophavsmanden til den italienske [[spaghettiwestern|spagetti-western-tradition]], afslået at instruere [[The Godfather]]. Det fortrød han senere, da han egentlig var meget interesseret i gangster-genren. Efter udelukkende at have instrueret [[westernwesternfilm]]-film i hjemlandet, bl.a. [[Den gode, den onde og den grusomme]] og [[Vestens hårde halse]], begyndte han i stedet at undersøge mulighederne for at lave et komplet gangster-epos i [[Amerika]]. Forberedelserne til filmen [[Der var engang i Amerika]] (Once Upon a Time in America) strakte sig over flere år. Bearbejdning af [[manuskript]]et, [[research]], og [[casting]] af skuespillere tog meget lang tid. Således har Leone selv fortalt, at han havde over 200 skuespillere til audition til rollen som Max, som i den endelige film bliver spillet af [[James Woods]], hvorimod rollen som David 'Noodles' Aaronson stort set havde været tiltænkt De Niro hele vejen igennem. Da optagelserne var overstået, havde man 8-10 timers film. Sergio Leone og hans klipper, Nino Baragli, fik bearbejdet filmen, så den kom ned på en længde af seks timer, og fremlagde en idé for filmselskabet om at udsende den som to helaftensfilm. Dén idé var producenterne ikke imponerede over, og de mindedes hvordan et lignende forslag fra instruktøren [[Bernardo Bertolucci]] i [[1976]] resulterede i økonomisk kaos omkring filmen [[1900 (film)|1900]] (også med Robert De Niro). Leones endelige cut af filmen endte på 3 timer og 49 minutter, men findes i dag i flere udgaver, bl.a. en forkortet, censureret udgave til det amerikanske marked. Historien er egentlig baseret på [[Harry Greys]] roman The Hoods, men ikke mindre end syv forskellige manuskriptforfattere var inde over processen, inklusiv instruktøren selv. Indspilningen af [[Der var engang i Amerika]] havde været krævende, og de følgende år valgte De Niro roller, som lå langt fra gangster-genren. Således blev den først følgende film det romantiske drama [[Falling in Love]] med [[Meryl Streep]]. En noget særpræget rolle fik De Niro i [[Terry Gilliam]]s [[Brazil (film)|Brazil]] fra [[1985]]. Filmen var på sin vis en hyldest til [[George Orwell]]s fremtidsroman [[1984]], og historien, som foregår i en slags retro-fremtidig verden, var på mange punkter mystisk og fantastisk, og det samme kan man sige om De Niros mindre rolle som Archibald 'Harry' Tuttle, der på én gang hjælper og forvirrer hovedpersonen Sam Lowry, spillet af [[Jonathan Pryce]]. Brazil blev ikke en stor kommerciel succes, og var sikkert heller ikke tænkt som en sådan. I stedet regnes den i dag som en slags kult-film. I [[The Mission]] fra [[1986]] så man endnu engang De Niro i nye omgivelser, nemlig som Rodrigo Mendoza, der får arbejde på en kristen missionsstation i det 18. århundredes [[Sydamerika]], under ledelse af Father Gabriel ([[Jeremy Irons]]). Før [[1987]] havde man ikke set Robert De Niro i en gyserfilm. Det kom han nu til, og her spillede han overfor [[Mickey Rourke]] i [[Alan Parker]]s uhyggelige [[Djævelen i hjertet]].