Det Russiske Kejserrige: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt coord wd |
småret |
||
Linje 73:
|fodnoter = <sup>1</sup>Rusland benyttede den julianske kalender frem til 31. januar 1918.
}}
Det '''Russiske Kejserrige''' ({{lang-ru|Российская империя}}, {{Lit|Rossijskaja imperija}}) var en stat, der eksisterede fra [[1721]] indtil den blev
== Historie ==
Linje 79:
[[Fil:Peter der-Grosse 1838.jpg|thumb|left|[[Peter den Store]] proklamerede kejserdømmet efter [[Den store nordiske krig]]]]
Det russiske kejserdømme var en naturlig videreføring af [[Zar-rusland]]
Peter den Store stod tillige for en omfattende ekspansion af kejserriget, som fulgte efter ekspansionen fra midten af [[1600-tallet]], og som havde sikret kontrol over [[Sibirien]] og var nået [[Stillehavet]]. Dette enorme område havde imidlertid en befolkning på blot 14 millioner.
I årene [[1648]] til [[1654]] var der en russiskvenlig opstand i [[Polen-Litauen]] under ledelse af [[Kosak|kosaklederen]] og [[hetman]] [[Bogdan Khmelnytskij]].
Befolkningen levede hovedsagelig på landet, hvor [[Slaveri|slavehold]] var centralt i økonomien
Peter den Store moderniserede de
[[Fil:Catherine_II_by_F.Rokotov_after_Roslin_(1780s,_Hermitage)_2.jpg|thumb|left|[[Katharina den Store]] var blandt andet central figur ved [[Polens tre delinger]]]]
Den næste russiske hersker, som prægede udviklingen, var [[Katharina 2. af Rusland|Katharina den Store]]. Hun styrkede [[adel]]en ved at overførte meget af den lokale administration til
Men omkostningerne
Gennem flere krige mod [[Osmanniske Rige|Det osmanniske rige]] sikrede Katharina sig russisk kontrol med kysten ved [[Sortehavet]]. Gennem samarbejdet med [[Preussen]] og [[Østrig]] om [[Polens tre delinger|Polens delinger]] styrkede hun yderligere russisk kontrol
Ved hendes død i [[1796]] havde hendes ekspansive udenrigspolitik gjort Det russiske kejserrige til en europæisk stormagt.
[[Fil:Alexander I of Russia.jpg|thumb|left|[[Alexander 1. af Rusland|Alexander 1.]].]]
[[Napoléon Bonaparte|Napoléons]] katastrofale nederlag i [[Napoleons felttog i Rusland 1812|det russiske felttog]] da general [[Levin August von Bennigsen]] anvendte "[[den brændte jords taktik]]" og stoppede den franske ''[[La grande armée]]'' uden for Moskva, gjorde, at Aleksander 1. var en af sejrherrerne i [[Napoleonskrigene]] og ved [[Wienerkongressen]]
Samtidig
[[Fil:Russian prisoners of Amur Railway.jpg|thumb|left|Fanger i en mobil [[katorga]] mens de bygger en vej i [[Amur]]]]
Da den relativt liberale Alexander 1. blev afløst af sin yngre broder [[Nikolaj 1. af Rusland|Nikolaj 1.]] i [[1825]]
[[Fil:Nicholas1.jpg|thumb|[[Nikolaj 1. af Rusland|Nikolaij 1.]]]]
[[Fil:Alexandre II.jpg|thumb|left|[[Alexander 2. af Rusland|Alexander 2.]] på et maleri af [[Konstantin Makovskij]]]]
[[Fil:Romanov Flag.svg|thumb|left|[[Romanov]]-flaget var kejserrigets flag i årene [[1858]]–[[1883]]]]
Der var hele tiden en langstrakt kamp, om
Da zar Nikolaj 1. døde, havde Rusland det sidste år af hans levetid været involveret i [[Krimkrigen]]. Hans efterfølger [[Alexander 2. af Rusland|Alexander 2.]] kom på tronen i [[1855]] og mødte et stærkt behov for sociale reformer, ikke mindst for at ophæve livegenskabet.
Mod slutningen af [[1870'erne]] var der en række krige med Det osmanniske rige om indflydelse på [[Balkanhalvøen|Balkan]]. [[Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878)]] endte med [[Traktaten i Berlin, 1878|Berlintraktaten]], som gav uafhængighed for [[Rumænien]], [[Bulgarien]], [[Serbien]] og [[Montenegro]]. De [[Panslavisme|panslavistiske]] russere følte sig her svækkede af [[Østrig-Ungarn]] og [[Tysklands historie (1871-1918)|Tyskland]].
Linje 114:
Da zar Alexander 2. blev myrdet af den [[Den russiske nihilistbevægelse|nihilistiske organisation]] "''Folkets vilje''" i [[1881]], gik tronen videre til hans søn [[Alexander 3. af Rusland|Alexander 3.]], som vendte tilbage til zar Nikolaj 1.s stærke undertrykkelsesmetoder. Som udtalt [[slavofil]], mente han, at Rusland kun kunne reddes fra undergang og kaos ved at isolere sig fra Vesteuropa. For at prøve at afveje Tysklands voksende magtposition, indgik han i [[1892]] en alliance med [[Tredje franske republik|Den tredje franske republik]], samt styrkede den russiske position ved yderligere ekspansion i [[Centralasien]]. En af hans vigtigste rådgivere var [[Konstantin Pobedonostsev]]. Han gik stærkt imod [[ytringsfrihed]] og demokratiske institutioner. Under hans regime blev det også gennemført en hård [[russificering]]. Under hans tid som zar var Rusland præget af [[antisemitisme]] og hans kamp mod nihilisterne og [[Narodnik]].
[[Fil:Nicolas II photographie couleur.jpg|thumb|left|[[Nikolaj 2. af Rusland|Nikolaj 2.]] ]]
Da Aleksander 3. døde i 1894, gik tronen
[[Den russisk-japanske krig|En mislykket krig]] mod [[Japan]] lagde øget pres på samfundet. [[1905-revolutionen]] blev udløst, da præsten [[Georgij Gapon]] den [[22. januar]] [[1905]] ledede et optog på 200.000 mennesker mod [[zar]]ens palads i [[Sankt Petersborg]] for at få ham til at gribe ind mod de høje
Arbejderne gik i [[strejke|generalstrejke]] i efteråret 1905, og flere steder blev der dannet såkaldte [[Sovjetunionen|sovjetter]], og zaren måtte modvilligt gå med til at demokratisere landet.
Revolutionen varslede, at ændringer måtte til. For at forhindre nye oprør udstedte Nikolaj 2. det såkaldte [[Oktobermanifest]],
[[Fil:Soviet Union, Lenin (55).jpg|thumb|[[Vladimir Lenin]] taler foran [[Bolsjojteateret]], oprindelig var [[Lev Trotskij]] i forgrunden til højre, men han blev fjernet fra billedet af den [[Stalin|stalinistiske]] censur i [[1930'erne]].]]
Linje 133:
Frem til [[1905]] var det russiske kejserrige et [[Enevælde|enevældigt]] [[monarki]], hvor al lovgivende, dømmende og udøvende magt var samlet hos [[zar]]en. Desuden var han det formelle overhoved for [[Den russisk-ortodokse kirke]], som var [[statskirke]].
[[Almanach de Gotha]] beskrev i [[1910]] Det russiske kejserdømme som "et [[konstitutionelt monarki]] under en [[Autokrati|autokratisk]] [[zar]]". Denne selvmodsigelse illustrerer, hvor vanskeligt
== Samfund ==
Linje 145:
[[Fil:Cross of the Russian Orthodox Church 01.svg|thumb|[[Den russisk-ortodokse kirke]]s kors]]
[[Den russisk-ortodokse kirke]] var kejserrigets [[statskirke]], og zaren var
Det herskede i princippet religionsfrihed i kejserriget, men der var lagt visse restriktioner på praktiseringen af [[jødedom]]men.
|