Manden uden egenskaber: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Uddybning
smårettelse
Linje 6:
Den 30 april 2015 bragte [[Weekendavisen]] en dobbeltside om den nye danske udgivelse. I denne artikel af [[Kristian Ditlev Jensen]] kaldes bogen både ''fortænkt'' og ''bedaget'' skønt artikeloverskriften lover læseren et værk med ''modernistiske og syrede konsekvenser.'' Kristian Ditlev Jensen har brugt ''knap en arbejdsuge'' på at læse værket (svarende til ca. 40 sider i timen), hvilket han kalder ''stærkt utilfredsstillende.'' Karsten Sand Iversen kaldes et ''respektindgydende oversættertærskeværk'', uden at kvaliteten af oversættelsen iøvrigt kommenteres. Kristian Ditlev Jensen understreger at "Noget af det helt afgørende ved Musils mesterværk er nemlig satiren. Der laves sjov med det meste, herunder det mest hellige, og der drives gæk med [[borgerskab]]et."
 
Hovedpersonen i bogens handling er Ulrich, som angiveligt er manden uden egenskaber. Hvorledes dette skal forstås er et af bogens mange [[paradoks]]er. Handlingen foregår i Wien i året 1913 og det var Musils mening, at den skulle føre præcis frem til krigsudbruddet. Da Den første Verdenskrig førte til det østrigske kejserriges sammenbrud, har bogen en underforstået apokalyptisk tone. Ifølge Jean-Pierre Maurel, der skrev introduktionen til den franske oversættelse (Seuil 1995) er bogen sort pessimistisk med hensyn til intelligensens muligheder for at påvirke udviklingen: ''Udviklingen følger af den umådelige kreativitet, der findes på overfladen - i modsætning til hjernens sterile stædighed.'' Derfor er Ulrich - trods al hans intelligens - steril og får aldrig udrettet noget. Satiren er altså rettet mod de individer og samfundslag, der tror sig intelligente, det vil sige akademikere, overklassen og mange kunstnere. At Musil selv oprindelig hørte til disse sociale lag er klart, men bogen er et slags skilsmissedrama mellem enet forfattervirkeligt menneske - Musil - og hans litterærefiktive alter-ego: Ulrich.
 
{{bogstub}}