Skånske Krig: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
småret
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m sprogret
Linje 61:
Det før så rige Skåne var blevet et fattigt land, da freden endelig blev sluttet. Og [[Freden i Fontainebleau]], som blev dikteret på slottet [[Fontainebleau]] den 23. august og ratificeret i [[Lund (Sverige)|Lund]] den 26. september 1679, ændrede intet. Selv om den største del af Skåne var på danske hænder, fik Danmark ikke lov at beholde en millimeter af den skånske jord. Solkongen [[Ludvig 14. af Frankrig|Ludvig 14.]] dikterede, at [[freden i København]] fra [[1660]] skulle stå ved magt. Han var Sveriges forbundsfælle. Alle den begavede rigskansler [[Peder Schumacher Griffenfeld]]s bønner om ikke at indlede noget felttog, før der var diplomatisk forståelse netop hos Frankrig, Europas ledende stormagt, var prellet af på Christian 5.
 
Ved fredsslutningen forpligtede Karl XI11. og Sverige sig til at lade paragraf 9 fra [[freden i Roskilde]] – som fastslog, at alle i Skånelandene, adel, gejstlige, borgere og bønder, skulle bevare deres ret, lov og gamle privilegier og friheder uforstyrret – " forblive uryggeligt i kraft og vigueur." Ikke desto mindre blev Skånelandene udsat for brutal forsvenskning. [[Skånske Lov]] blev sat ud af kraft og afløst af svensk lovgivning, og svensk sprog blev påbudt i kirker og skoler. Et udtryk for perversion var de mange danske præster, som følte sig forpligtede til at tjene den nye herre, frem for deres egen menighed. Og efter krigen fortsatte den intensive menneskejagt på skånelandske modstandsmænd, på trods af at fredsaftalen foreskrev: ''"Wndersaatterne skulde och niude denne forskreffne amnestie, saa at det dennem til ingen sværighed skal komme, at de sig paa den ene eller anden siide haffuer begiffuet, eij heller skal nogen aff dennem hereffter nogen forfang eller skade aff samme aarsage specie juris aut via facti, under huad prætext det och være kand, paaföris, eller der offuer nogen undersögning eller randsagning till nogenss præjuditz foretagiss."''
 
Det er foretaget en beregning over flygtningestrømmen fra Skånelandene til [[Sjælland]] efter krigens slutning i 1679-80. Det anslås, at det drejer sig om ca. 20.000 af en befolkning på ca. 200.000. De fleste ville ikke være i stand til at forlade deres hjem i Skåne og skabe et nyt i Danmark. Derfor blev de fleste, hvor de var. {{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}