Efter valget i 1968 gik Socialdemokraterne tilbage med syv mandater, SPSF var i splittelse og blev nærmest halveret, mens venstresocialisterne kun lige kom over spærregrænsen. Venstre gik lidt tilbage og de Konservatve lidt frem. [[Liberalt Centrum]] mistede alle sine fire mandater og kom ikke i Folketinget igen. Den store valgvinder var Radikale Venstre som fordoblede sit mandatantal fra 13 til 27, og opnåede flertal sammen med Venstre og de Konservative. De efterfølgende forhandlinger resulterede i en flertalsregering bestående af de tre partier med [[Hilmar Baunsgaard]] som den første og foreløbig eneste radikale statsminister siden 1920.<ref>Politikens etbinds Danmarkshistorie, s. 368, af [[Benito Scocoza]] OG Grethe Jensen, [[Politikens Forlag]]</ref>
