Valgkredse i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Oelting (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 292:
På baggrund af stemmerne i hele landet, på de partier (og evt. løsgængere) der ''bliver'' repræsenteret i Folketinget, beregnes det herefter hvor mange mandater hvert parti skal have. Det er her at valget bliver et forholdstalsvalg. Man får altså ligeså mange mandater procentuelt set som ens stemmeandel berettiger til, idet tillægsmandaterne fordeles på landsdelsniveau så det samlede mandat-antal pr. parti kommer til at passe. (Da man ikke kan tildele halve og kvarte mandater vil det faktiske forhold dog afvige lidt fra det ideelle.
Herefter afgøres det på baggrund af de personlige stemmer hvilke kreds- og tillægsmandater der tilfalder hvilke kandidater og i hvilke opstillingskredse de falder. I denne beregning tildeles kandidaterne, afhængigt af hvilken opstillingsmetode kandidaternes partier benytter, alle ''ikke'' personlige stemmer på partiet (partistemmer) i den eller de opstillingskredse hvor de er opstillet. Hvis flere kandidater fra samme parti er opstillet i samme opstillingskreds ([[sideordnet opstilling]]), tildeles de partistemmer i forhold til deres indbyrdes personlige stemmetal. Hvis et parti benytter såkaldt [[Partiliste|partiliste-opstilling]] tildeles alle partistemmer til den kandidat der står øverst på stemmeseddelen blandt partiets kandidater.
For en gennemgang af metoden til beregning af mandater se [[Opgørelse af folketingsvalg]].
| |||